macOS High Sierra

Fjern Windows fra Mac

Brug Boot Camp-assistent til at fjerne Windows fra din Mac.

ADVARSEL: Sikkerhedskopier alle vigtige oplysninger på Windows-partitionen, før du fjerner Windows. Windows-partitionen slettes permanent.

  1. Start din Mac fra macOS.

  2. Slut alle åbne programmer, og log alle brugere ud.

  3. Åbn Boot Camp-assistent, og klik på Fortsæt.

  4. Vælg “Fjern Windows 7 eller en nyere version” eller “Fjern Windows 10 eller en nyere version”, hvis Vælg opgaver vises, og klik derefter på Fortsæt.

  5. Gør et af følgende:

    • Hvis Mac har en enkelt intern disk, skal du klikke på Gendan.

    • Hvis Mac har flere interne diske, skal du vælge Windows-disken, vælge “Gendan til en enkelt macOS-partition” og derefter klikke på Fortsæt.