Slet bøger eller lydbøger i Bøger på din Mac
Når du fjerner eller sletter en bog, en lydbog eller et PDF-dokument fra dit bibliotek, er emnet ikke længere gemt på din Mac.
Fjern bøger fra en samling
Gå til appen Bøger på din Mac.
Klik på Alle (eller en anden samling) i indholdsoversigten.
Hvis emnet, du vil fjerne, er en del af en serie, skal du åbne serien.
Klik på , klik på Fjern, og vælg en mulighed. Muligheder kan omfatte:
Fjern fra samling: Fjerner emnet fra den valgte samling.
Fjern fra Vil læse: Fjerner emnet fra samlingen Vil læse.
Fjern overførsel: Hvis du er logget ind på din Apple-konto, kan du fjerne overførsler fra dit bibliotek på Mac. Bogen, lydbogen eller PDF-dokumentet vises muligvis stadig.
Bemærk: Emner, som du har købt i Boghandel eller i Boghandel med lydbøger, opbevares stadig i iCloud, selvom du fjerner dem fra din Mac. Emnet vises i dit bibliotek med et iCloud-statussymbol . Du kan hente købte bøger og lydbøger igen.
Skjul bog: Hvis du er logget ind på din Apple-konto, kan du skjule et købt emne, så det aldrig vises i dit bibliotek på nogen af dine enheder. Se Skjul og vis købte bøger og lydbøger.
Fjern overalt: Hvis du er logget ind på din Apple-konto, kan du slette uddrag og bøger, du ikke har købt, fra samlingen Vil læse på alle enheder, hvor du er logget ind med din Apple-konto, og fra biblioteket på Mac. Bogen, lydbogen eller PDF-dokumentet vises ikke længere.
Slet: Hvis du ikke er logget ind på din Apple-konto, kan du slette overførsler fra dit bibliotek på Mac. Bogen, lydbogen eller PDF-dokumentet vises ikke længere.
Få bøger fjernet automatisk
Du kan vælge om hentede bøger, lydbøger og PDF-dokumenter skal fjernes automatisk, når de er færdiggjort.
Gå til appen Bøger på din Mac.
Klik på en samling under Bibliotek i indholdsoversigten.
Klik på , vælg Fjern overførsler, og vælg en af følgende muligheder:
Automatisk, når færdig: Bøger og lydbøger, du er færdig med, fjernes automatisk fra denne samling.
Manuelt: Bøger og lydbøger, du er færdig med, bliver liggende i denne samling, indtil du fjerner dem.
Fjern bøger fra fanen Hjem
Gå til appen Bøger på din Mac.
Klik på Hjem i indholdsoversigten.
Hold markøren over en titel, klik på , og vælg en af følgende muligheder:
Fjern fra Fortsæt: Fjerner emnet fra sektionen Fortsæt, men det bliver i dit bibliotek.
Fjern: Vælg Fjern overførsel eller Skjul bog i den viste dialog.