Find din enhed med Find mine Beats i Beats-appen til Android
Hver gang du opretter forbindelse eller afbryder forbindelsen mellem dine Beats-hovedtelefoner, -øretelefoner eller Pill+-højttalere og din Android-enhed, registrerer Beats-appen din Android-enheds lokalitet. Hvis din Beats-enhed bliver væk, kan du bruge Find mine Beats til at se den seneste forbindelseslokalitet på et kort.
Hvis du vil finde en enhed, skal du føje enheden til Beats-appen og tillade, at appen har adgang til lokalitet, før enheden bliver væk.
Giv Beats-appen adgang til din enheds lokalitet
Hvis du tidligere har givet Beats-appen adgang til lokalitet, skal du hoppe til næste opgave, Find en enhed vha. Find mine Beats.
Tryk på i Beats-appen til Android, og tryk derefter på Find mine Beats.
Følg instruktionerne på skærmen for at indstille adgang til lokalitet til “Tillad hele tiden”, og slå knappen “Brug præcis lokalitet” til (hvis tilgængelig).
Bemærk: Menuindstillinger til tilladelser kan variere i forskellige versioner af Android og på forskellige Android-enheder.
Hvis du vælger en anden indstilling til tilladelser, f.eks. “Kun ved brug af appen” eller “Afvis”, kan Beats-appen ikke registrere din Android-enheds lokalitet, når du opretter forbindelse eller afbryder forbindelsen til din Beats-enhed.
Find en enhed vha. Find mine Beats
Tryk på i Beats-appen til Android, og tryk derefter på Find mine Beats.
Tryk på en Beats-enhed for at se et kort med lokaliteten for sidste forbindelse til din Android-enhed.
Hvis du geninstallerer Beats-appen eller rydder appens buffer eller data i Android-indstillingerne, skal du føje dine enheder til appen og aktivere, at appen har adgang til lokalitet, før du bruger Find mine Beats.