Opret en forstærker- eller stereogruppe med to Pill-højttalere i Beats-appen til Android
Brug Beats-appen til at tilføje endnu en Pill-højttaler, så du får en mere omsluttende lyd. Eller afspil fra begge Pill-højttalere som venstre og højre kanal for at få en endnu mere dynamisk lydoplevelse.
Bemærk: Se Opret en forstærker- eller stereogruppe med to Pill+-højttalere, hvis du bruger Beats Pill+-højttalere.
Tilføj endnu en Pill-højttaler for at oprette en forstærker- eller stereogruppe
Før du opretter en gruppe, skal du sikre dig, at den første Pill-højttaler er tændt og har forbindelse til din Android-telefon.
Vis Pill-enhedsskærmen i Beats-appen til Android, og tryk derefter på Tilføj højttaler .
Sørg for, at den anden Pill-højttaler er tændt.
Tryk på og hold multifunktionsknappen øverst på begge højttalere nede, og anbring højttalerne tæt på hinanden.
Den anden højttaler tilføjes, og der oprettes en forstærkergruppe. I forstærkerfunktion afspilles den samme lyd fra begge højttalere.
Tryk på Stereo for at oprette en stereogruppe. I stereofunktion afspilles den venstre lydkanal fra den ene højttaler og den højre lydkanal fra den anden.
Tryk på Forstærk for at vende tilbage til forstærkerfunktion.
Bemærk: Hvis du afspiller musik, kan afspilningen blive sat på pause, indtil gruppen er oprettet.
Juster lydstyrken på forstærker- eller stereogruppens Pill-højttalere
Gør et af følgende:
Tryk på lydstyrkeknapperne på en af Pill-højttalerne.
Brug lydstyrkeknapperne på din parrede Android-telefon eller lydstyrkejusteringerne på skærmen i din musikapp.
Skift lydkanaler til en stereogruppe mellem Pill-højttalerne
Tryk på på højttalerens enhedsskærm i Beats-appen til Android.
Den Pill-højttaler, som afspillede den højre kanal, afspiller nu den venstre og omvendt.
Slå Pill-forstærkergruppen eller -stereogruppen fra
Tryk på Fjern alle på højttalerens enhedsskærm i Beats-appen til Android.
Tryk på Fjern i meddelelsen Fjern højttalere og deling.
Udgående lyd vender tilbage til den første højttaler, der blev dannet par med.
Du kan ikke bruge forstærker- og stereofunktionen samtidig.