Vinduet MIDI-studio i Indstil lyd og MIDI på Mac
I programmet Indstil lyd og MIDI kan du bruge vinduet MIDI-studio til at beskrive konfigurationen af MIDI-enheder eller en MIDI-grænseflade, der er sluttet til din Mac. Du åbner dette vindue ved at vælge Vindue > Vis MIDI-studio.
Andre programmer, som bruger MIDI, f.eks. sequencere, kan bruge disse konfigurationsoplysninger til at kontrollere dine MIDI-enheder.
Åbn Indstil lyd og MIDI for mig
MIDI-symboler | De tilgængelige MIDI-enheder vises som symboler i vinduet MIDI-studio. | ||||||||||
Skift symbolstørrelse | Træk mærket for at ændre størrelsen på symbolerne i vinduet MIDI-studio. | ||||||||||
Vælg MIDI-konfiguration | Du opretter en ny MIDI-konfiguration ved at vælge Ny konfiguration på lokalmenuen. Du redigerer en eksisterende konfiguration ved at vælge Rediger konfigurationer. | ||||||||||
Tilføj ekstern MIDI-enhed | Klik for at føje en enhed til en konfiguration. | ||||||||||
Fjern den valgte enhed | Klik for at fjerne en enhed fra en konfiguration. | ||||||||||
Vis enhedsoplysninger | Klik for at beskrive en enheds konfiguration. Du kan give enheden et navn, ændre dens symbol og vælge andre indstillinger. | ||||||||||
Scan MIDI igen | Klik for at søge efter en enhed, hvis enhedens symbol ikke vises i vinduet MIDI-studio, selvom enheden er tilsluttet og tændt. | ||||||||||
Test MIDI-indstilling | Klik for at sende MIDI-testdata til og fra MIDI-enheden. Du tester porten MIDI ud på en MIDI-grænseflade ved at klikke på pil ned på enhedens symbol i konfigurationsvinduet. Herefter bliver symbolet for udgangsporten fremhævet, og der bliver sendt et MIDI-signal til enheden. Du tester porten MIDI ind på en MIDI-grænseflade ved at spille en tone på en controller (f.eks. et keyboard), som er sluttet til grænsefladen. Symbolet for porten MIDI ind (pil op) fremhæves, når porten modtager signalet. | ||||||||||
Konfigurer Bluetooth | Klik for at scanne efter og konfigurere Bluetooth MIDI-enheder. | ||||||||||
Konfigurer netværksdriver | Klik for at konfigurere MIDI-netværksdriveren til at sende og modtage MIDI-data mellem flere computere via et netværk. |