Skjul navnet på dit Wi-Fi-netværk
Du kan skjule navnet på dit trådløse netværk for computere, der søger efter Wi-Fi-netværk.
Bemærk: Det trådløse netværk bliver ikke mere sikkert, når navnet på det skjules. Netværksnavnet vises ikke i Wi-Fi-søgninger, men det er stadig muligt at registrere netværkets tilstedeværelse.
Brugere, der vil tilsluttes et skjult trådløst netværk, skal skrive det nøjagtige netværksnavn og adgangskoden (hvis der er en adgangskode). Der findes instruktioner i Opret forbindelse til et skjult Wi-Fi-netværk.
Åbn AirPort-værktøj, der ligger i mappen Hjælpeprogrammer i mappen Programmer.
I den grafiske oversigt skal du vælge den base, du vil konfigurere, og derefter klikke på Rediger. Du skal muligvis skrive en adgangskode til basen.
Klik på Trådløs, og klik derefter på knappen Indstillinger til trådløst netværk nederst i vinduet.
Vælg “Opret skjult netværk” i den viste dialog.
Klik på Arkiver for at lukke dialogen, og klik derefter på Opdater for at arkivere ændringerne.