
Juster varighed af DHCP-lease for en computer i AirPort-værktøj på Mac
Når du bruger Indstillingsassistent i AirPort-værktøj til at indstille din nye base eller udvide et eksisterende netværk, konfigureres de bedste indstillinger til dit netværk automatisk. Du kan styre, hvor længe en IP-adresse er tildelt en enhed på netværket, ved at justere varigheden af DHCP-lease. I et miljø, hvor der er flere enheder, der opretter forbindelse til og afbryder forbindelsen fra netværket, end der er tilgængelige IP-adresser, kan du bruge meget korte leasevarigheder, så DHCP hurtigere kan genbruge IP-adresser, der ikke er i brug.
- Åbn AirPort-værktøjsappen  der ligger i mappen Hjælpeapps i mappen Apps på din Mac. der ligger i mappen Hjælpeapps i mappen Apps på din Mac.
- I den grafiske oversigt skal du vælge den base, du vil konfigurere, og derefter klikke på Rediger. Du skal muligvis skrive en adgangskode til basen. 
- Klik på Netværk, og kontroller, at “DHCP og NAT” eller “Kun DHCP” er valgt på lokalmenuen Routerfunktion. 
- Klik på knappen Netværksindstillinger nederst i vinduet. I den viste dialog skal du skrive en varighed i feltet DHCP-lease og derefter vælge en værdi (minut, time eller dag) på lokalmenuen til højre. - Vigtigt: Under indstillingen fastlagde Indstillingsassistent i AirPort-værktøj automatisk, om “Slå IGMP-lytning til”, “Bloker indgående IPv6-forbindelser”, “Tillad Teredo-tunneler” og “Tillad indgående IPSec-godkendelse” skulle slås til eller fra. Rediger ikke disse indstillinger, medmindre du bliver bedt om det af din internetudbyder eller netværksadministrator. 
- Klik på Gem for at gemme ændringer og lukke dialogen, og klik derefter på Opdater for at gemme ændringerne.