Introduktion til Apple Music Classical
Apple Music Classical er appen, der er designet til klassisk musik – og den er tilgængelig for Apple Music-abonnenter uden ekstrabetaling. Apple Music indeholder verdens største katalog med klassisk musik – over 5 millioner spor og 1,2 millioner optagelser.
Bemærk: Du kan abonnere på Apple Music eller Apple One, som inkluderer Apple Music og andre tjenester. Apple Music og Apple One er ikke tilgængelige i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.
Apple Music Classical har nogle funktioner til fælles med appen Musik . Du kan oprette playlister i begge apps. Begge apps understøtter den højeste lydkvalitet (op til 192 kHz/24-bit Hi-Res Lossless). Udvalgte album og optagelser er tilgængelige i rumlig lyd med Dolby Atmos, som giver ægte flerdimensionel lyd.
Apple Music Classical har også unikke funktioner, der giver dig en enestående klassisk musikoplevelse. Du kan:
Søg eller gennemse efter komponist, værk, album, instrument m.m. Opdag anbefalinger af håndplukkede album og hundredvis af ekspertkuraterede playlister. Se Find musik.
Læs biografier, albumnoter, værkbeskrivelser m.m. Se Lær af eksperter.
Vis oplysninger om det album eller den optagelse, du lytter til, f.eks. dirigenten, pladeselskabet eller udgivelsesåret. Se Betjeningspanelet.
Introduktion
Du kan komme i gang med at bruge Apple Music Classical på dine enheder og internettet på følgende måder:
iPhone eller iPad: Abonner på Apple Music på din iPhone eller iPad, og installer appen Apple Music Classical
.
Android: Installer appen Musik
, og abonner på Apple Music. Derefter skal du installere appen Apple Music Classical fra Google Play Store og forbinde de to apps.
Internettet: Abonner på Apple Music, og gå til classical.music.apple.com på enhver enhed.