Installer Apple Music Classical
Du skal både have appen Apple Music Classical og appen Musik, før du kan lytte til musik i Apple Music Classical.
Du skal også abonnere på Apple Music. Apple Music Classical er gratis med dit Apple Music-abonnement.
Bemærk:Du kan abonnere på Apple Music eller Apple One, som inkluderer Apple Music og andre tjenester. Apple Music og Apple One er ikke tilgængelige i alle lande eller områder. Se Apple-supportartiklen Saml dine Apple-abonnementer med Apple One.
Installer appen Apple Music Classical på iPhone eller iPad
Du kan installere Apple Music Classical på enhver iPhone med iOS 15.4 eller en nyere version eller enhver iPad med iPadOS 15.4 eller en nyere version.
Bemærk:Du kan læse, hvordan du opdaterer din iPhone eller iPad til den nyeste version af iOS eller iPadOS, i Apple-supportartiklen Opdater din iPhone eller iPad.
Gå til appen App Store på din iPhone eller iPad.
Søg efter Apple Music Classical , og tryk på Hent.
Godkend med Face ID, Touch ID eller din kode for at installere appen, hvis du bliver bedt om det.
Bemærk:Tilgængeligheden af App Store kan variere efter land og område. Se Apple-supportartiklen Tilgængelighed af Apples medietjenester.
Installer appen Apple Music Classical på Android
Du kan installere Apple Music Classical på enhver Android-enhed med Android 9.0 (Pie) eller en nyere version.
Bemærk:Du opdaterer din Android-enhed ved at åbne appen Indstillinger og søge efter Softwareopdatering eller Systemopdatering.
Gå til Google Play Butik på din Android-enhed.
Søg efter Apple Music Classical , tryk på Installer, og følg instruktionerne på skærmen.
Installer appen Musik på Android
Du skal både installere appen Apple Music Classical og appen Musik, før du kan begynde at lytte til Apple Music Classical på din Android-enhed.
Vigtigt:Se Forbind appen Apple Music Classical med appen Musik på Android, hvis du allerede har appen Musik.
Gå til Google Play Butik på din Android-enhed.
Søg efter Apple Music , tryk på Installer, og følg instruktionerne på skærmen.
Forbind appen Apple Music Classical med appen Musik på Android
Du skal installere appen Apple Music Classical, installere appen Musik og forbinde de to apps, før du kan begynde at lytte til Apple Music Classical på din Android-enhed.
Gå til appen Musik på din Android-enhed.
Log ind på din Apple Music-konto, og opret et abonnement, hvis du ikke allerede har et.
Gå til appen Apple Music Classical på din Android-enhed.
Tryk på Home, tryk på , tryk på Settings, og tryk derefter på Connect to Apple Music.