Vælg og køb indhold i Apple Business Manager
Du kan købe apps og bøger via Butik for Apps og bøger i Apple Business Manager. Du kan også købe tilpassede apps og ikke-viste apps, der er skræddersyet til din organisations specifikke behov, af udviklere, du arbejder direkte sammen med.
Bemærk: Du skal indstille din betalingsmetode, før du kan hente applicenser, også selvom de er gratis.
Søg efter en app eller en bog
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator eller indholdsansvarlig.
Tryk på Apps og bøger i indholdsoversigten, og søg så efter en app eller bog i søgefeltet. Se Sådan søger du.
Vælg appen eller bogen på listen.
Køb licenser
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator eller indholdsansvarlig.
Vælg den app eller bog, som du vil købe, på listen over søgeresultater.
Vælg den lokalitet, hvor licenserne til appen eller bogen indledningsvist skal tildeles.
Angiv antallet af licenser, skift betalingsmetode, hvis det er nødvendigt, og tryk derefter på Køb.
Applicensernes tilgængelighed afhænger af det indkøbte antal. Hvis du har købt:
5000 licenser eller derunder, behandles de straks
5001-19.999 licenser, behandles de hver dag efter kl. 13:00, Stillehavstid
20.000 licenser eller derover, behandles de hver dag efter kl. 16:00, Stillehavstid
Køb appkoder
I visse tilfælde kan du købe indløsningskoder. Disse koder kan indløses af en bruger for at få apps, som derefter ejes af den pågældende brugers Apple-id. Indløsningskoder kan kun distribueres til brugere i samme land eller område som din organisation. Brugere i Canada kan f.eks. ikke indløse indholdskoder, der er leveret af en organisation, som er tilmeldt Apple Business Manager med en adresse i USA. Indløsningskoder er ikke tilgængelige i Sydkorea.
Vigtigt: Når først koderne er indløst, kan de ikke tildeles andre brugere.
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator eller indholdsansvarlig.
Tryk på Apps og bøger i indholdsoversigten, og søg så efter en app eller bog i søgefeltet. Se Sådan søger du.
Vælg appen på listen.
Vælg Indløsningskoder i lokalmenuen Licenstype, angiv et antal, og tryk derefter på Køb.
Du kan også downloade indløsningskoder fra din købsoversigt under Apps og bøger i Indstillinger.