Gennemse betalings- og faktureringsoplysninger for Apps og bøger i Apple Business Manager
I Apple Business Manager kan du administrere din betalingsmetode, se appkøb og gennemse din betalingshistorik for Apps og bøger. Når du ændrer betalingsmetoden, anvendes den nye betalingsmetode på alle fremtidige faktureringer. For faktureringer, der er i gang, bruges den oprindelige betalingsmetode fortsat. Du kan også opretholde en butikskredit. Det giver dig mulighed for at købe apps ved hjælp af en rabat på en indkøbsordre (PO).
Når din organisation har indstillet din konto, og Apple har behandlet din ordre, kan du tilføje VPP-kreditkoden i Apple Business Manager for at føje kredit til din Apps og bøger-konto.
Du kan finde flere oplysninger i artiklen Steder, hvor man kan købe VPP-kredit til Apple School Manager, Apple Business Manager og Apple Business Essentials fra Apple-support.
Tilføj eller udskift kredit- eller debetkort
Når du tilføjer eller udskifter et kredit- eller debetkort, skal du kontrollere, at grænsen på kortet er høj nok til køb af apps eller bøger for din organisation. Hvis et kort har nået en angivet grænse, bliver du muligvis bedt om at fjerne licenser eller øge din kreditgrænse.
Bemærk: Du kan vælge Ingen i stedet for at tilføje eller udskifte et kredit- eller debetkort. Det giver din organisation mulighed for at hente gratis apps og bøger og tildele dem til enheder eller brugere.
Administration af betalingsoplysninger
Brugere med følgende roller kan administrere betalingsoplysninger for Apps og bøger i Apple Business Manager:
Administrator
Indholdsansvarlig
Tilføj din betalingsmetode for Apps og bøger
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator eller indholdsansvarlig.
Tryk på dit navn nederst i indholdsoversigten, tryk på Indstillinger , og tryk derefter på Betalinger og fakturering .
Vælg Apps og bøger, tryk på Tilføj, og gør derefter et af følgende:
Vælg Ingen i menuen Betalingsmetode.
Det giver dig mulighed for at købe gratis apps og bøger.
Indtast oplysningerne om kredit- eller debetkortet.
Hvis faktureringsadressen stemmer overens med din organisations tilmeldingsadresse i Apple Business Manager, kan du vælge den.
Hvis faktureringsadressen er en anden, skal du fravælge organisationens tilmeldingsadresse og indtaste de faktureringsoplysninger, der er knyttet til kortet.
Tryk på Gem.
Det kort, du bruger, valideres af Apple, før det gemmes. Hvis du får vist en fejl, kan du prøve at indtaste CVV-koden eller postnummeret igen eller prøve med et andet kort.
Rediger din betalingsmetode for Apps og bøger
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator eller indholdsansvarlig.
Tryk på dit navn nederst i indholdsoversigten, tryk på Indstillinger , og tryk derefter på Betalinger og fakturering .
Vælg Apps og bøger, tryk på Opdater, og gør derefter et af følgende:
Vælg Ingen i menuen Betalingsmetode.
Det giver dig mulighed for at købe gratis apps og bøger.
Indtast oplysningerne om det nye kredit- eller debetkortet.
Hvis faktureringsadressen stemmer overens med din organisations tilmeldingsadresse i Apple Business Manager, kan du vælge den.
Hvis faktureringsadressen er en anden, skal du fravælge organisationens tilmeldingsadresse og indtaste de faktureringsoplysninger, der er knyttet til kortet.
Tryk på Gem.
Der sendes en meddelelse til e-mailadressen for alle de brugere, der har rollen som administrator, med besked om opdateringen. Det kort, du bruger, valideres af Apple, før det gemmes. Hvis du får vist en fejl, kan du prøve at indtaste CVV-koden eller postnummeret igen eller prøve med et andet kort.
Fjern en betalingsmetode for Apps og bøger
Du kan kun fjerne en betalingsmetode, hvis der ikke er aktuelle eller ventende abonnementer eller gebyrer.
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator.
Tryk på dit navn nederst i indholdsoversigten, tryk på Indstillinger , og tryk derefter på Betalinger og fakturering .
Vælg Apps og bøger, tryk på Opdater, og vælg derefter Ingen i menuen Betalingsmetode.
Tryk på Gem.
Tilføj oplysninger om indkøbsordre
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har rollen som administrator.
Tryk på dit navn nederst i indholdsoversigten, tryk på Indstillinger , og tryk derefter på Betalinger og fakturering .
Vælg Apps og bøger, og tryk derefter på Tilføj.
Indtast din kode, og tryk derefter på Indløs.
Vis købshistorik
Du kan også se og downloade købshistorikken for dine apps og bøger. Det kan du gøre for at gennemse den regelmæssigt.
I Apple Business Manager skal du logge ind med en bruger, der har privilegier til at købe indhold.
Tryk på dit navn nederst i indholdsoversigten, tryk på Indstillinger , og tryk derefter på Betalinger og fakturering .
Tryk på Vis ud for Købshistorik for at se listen over apps og bøger, du har købt til denne organisation.
Tryk eventuelt på Download CSV for at downloade et .csv-arkiv.