Se CPU-aktiviteten i Aktivitetsovervågning på Mac
For det meste bruger processoren på din Mac kun en lille del af sin kapacitet. Men når du bruger programmer, som er meget beregningskrævende, bruger processoren mere af sin kapacitet. Se CPU-aktiviteten på din Mac i vinduet Aktivitetsovervågning.
Du aktiverer visningen i Dock ved at vælge Oversigt > Symbolet for Dock og vælge den mulighed for CPU-visning, du ønsker at se.
Åbn Aktivitetsovervågning for mig
I programmet Aktivitetsovervågning på din Mac, skal du gøre et af følgende:
Du kan se diskaktiviteten over tid ved at klikke på CPU (eller ved at bruge Touch Bar). Følgende procenter vises nederst i vinduet Aktivitetsovervågning.
System: Den procentdel af CPU'ens kapacitet, der bruges af processer, som hører til macOS.
Bruger: Den procentdel af CPU'ens kapacitet, der bruges af programmer, som du har åbnet, eller af de processer, som disse programmer har åbnet.
Ledig: Den procentdel af CPU'ens kapacitet, der ikke bruges.
Hvis du vil se aktuel processoraktivitet, skal du vælge Vindue > CPU-brug.
Hvis du vil se den seneste processoraktivitet, skal du vælge Vindue > CPU-historie.
Hvis du vil se flere kolonner, vælger du Oversigt > Kolonner, og vælger derefter de kolonner, du vil vise.