Slå tilgængelighedsindstillinger til i login-vinduet på Mac
Du kan slå nogle tilgængelighedsfunktioner til i login-vinduet for at gøre det nemmere at logge ind på din Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Lås skærm i indholdsoversigten, og klik derefter på Tilgængelighedsindstillinger til højre. (Du skal måske rulle nedad).
Aktiver de tilgængelighedsindstillinger, du vil slå til i login-vinduet – f.eks. VoiceOver eller Zoom. Du skal muligvis skrive en administrators navn og adgangskode.
Indstillingerne, du slår til, vises i login-vinduet for alle, der bruger din Mac.
Hvis du vælger indstillingen Tilgængelighedstastatur eller Knapbetjening, anvendes dine aktuelle tastatur- eller knapindstillinger i login-vinduet for alle brugere (indtil en anden bruger slår funktionerne fra eller til i deres Tilgængelighedsindstillinger).
Klik på OK.
Alle, der logger ind på din Mac, kan midlertidigt slå indstillingerne til eller fra i login-vinduet ved at trykke på Kommando-Alternativ-F5 (eller ved at trykke på Touch ID tre gange, hvis din Mac eller dit Magic Keyboard har Touch ID) for at se vinduet Tilgængelighedsgenveje.
Hvis du bruger en indstilling i login-vinduet, og gerne vil bruge den, hver gang du arbejder på din Mac, kan du slå indstillingen til i Tilgængelighedsindstillinger. Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Tilgængelighed i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).