Vinduet Generelt
Brug vinduet Generelt i Knapbetjening i Tilgængelighed i Systemindstillinger til at slå Knapbetjening til og åbne panelredigeringsværktøjet.
Du åbner dette vindue ved at vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tilgængelighed, klikke på Knapbetjening og derefter klikke på Generelt.
Åbn vinduet Knapbetjening for mig
Slå Knapbetjening til | Slå Knapbetjening til, og vis panelet Hjem i Knapbetjening. Du slår Knapbetjening fra ved at fravælge afkrydsningsfeltet eller lukke panelet Hjem i Knapbetjening. Hvis knappen Luk ikke vises i det øverste venstre hjørne af panelet Hjem, skal du flytte markøren til hjørnet, så knappen vises. |
Skjul panel efter passivitet | Skjul panelet Knapbetjening efter den valgte periode uden aktivitet – op til 60 sekunder. Du viser panelet igen ved at trykke på en knap. Denne mulighed er praktisk, når du ikke har brug for panelet i et stykke tid, f.eks. når du ser en film. |
Åbn panelredigeringsværktøj | Opret paneler for at føje dem til Speciel i panelet Hjem i Knapbetjening eller for at dele dem med andre. |