Om svindel med gavekort

Pas på svindel relateret til Apple Gift Cards, App Store & iTunes-gavekort og Apple Store-gavekort.

Der foregår i øjeblikket en del svindel, hvor personer bliver bedt om at foretage betalinger over telefonen for ting som afgifter, hospitalsregninger, kaution, gældsinddrivelse og forbrugsregninger. Disse svindelnumre udføres på mange forskellige måder, herunder ved at bruge gavekort. Da svindlere undertiden anmoder om koder fra Apple-gavekort, App Store- og iTunes-gavekort eller Apple Store-gavekort, vil vi gerne sikre os, at vores kunder er opmærksomme på denne svindel.

Uanset årsagen til betalingen følger svindelnumrene et bestemt mønster: Offeret modtager et opkald, der indgyder til panik, og som får offeret til hurtigt at foretage en betaling ved at købe Apple-gavekort, App Store- og iTunes-gavekort eller Apple Store-gavekort hos den nærmeste forhandler (supermarked, elektronikforhandler osv.). Når kortene er købt, bliver offeret bedt om at betale ved at oplyse den eller de koder, der findes bag på kortet, til personen i telefonen.

Det er vigtigt at vide, at Apple-gavekort og App Store- og iTunes-gavekort kun kan bruges til at købe varer og tjenester fra Apple – inklusive fra Apple Store-butikker, apple.com, App Store, iTunes Store, Apple Books, til abonnementer på Apple-tjenester såsom Apple Music og Apple Arcade eller til iCloud-lagringsplads. Apple Store-gavekort kan kun indløses i Apple Online Store og i Apple Store-butikker. Hvis du bliver kontaktet og bedt om at bruge kortene til enhver anden betaling, er det med stor sandsynlighed et svindelnummer, og du bør straks anmelde det til de lokale myndigheder (politi, handelsråd osv.).

Oplys aldrig numrene bag på et gavekort til nogen, du ikke kender. Hvis du først har givet svindlerne disse numre, vil de sandsynligvis nå at bruge pengene på kortet, før du kan nå at kontakte Apple eller politiet.

Tip til at undgå svindel

  • Hvis du IKKE køber et produkt fra Apple – dvs. fra Apple Store, iTunes Store, App Store, Apple Books, et Apple Music-abonnement eller iCloud-lagring – skal du IKKE gennemføre en betaling med et Apple-gavekort, App Store- og iTunes-gavekort eller et Apple Store-gavekort. Der findes ingen andre tilfælde, hvor du på lovlig vis bliver bedt om at foretage en betaling med et af disse gavekort.
  • Oplys ikke numrene bag på gavekortet til nogen, du ikke kender.
  • Anmeld straks potentiel svindel til de lokale myndigheder (politi, handelsråd osv.).

Kontakt Apple

Hvis du har yderligere spørgsmål, eller hvis du har været offer for svindel, der omfatter Apple-gavekort, App Store- og iTunes-gavekort eller Apple Store-gavekort, kan du kontakte Apple-support online.