iMac (21,5'', ultimo 2012)
iMac (21,5", ultimo 2012) har to indbyggede SDRAM-pladser. Computeren leveres med mindst 8 GB DDR3 SDRAM i form af to 4 GB DIMM-moduler på de to pladser. Computeren understøtter maksimalt 16 GB RAM (et SO-DIMM-modul på 8 GB på hver plads).
iMac (21,5", ultimo 2012) kan konfigureres med den ønskede mængde SDRAM ved bestilling. Der kan bruges RAM-moduler på 4 eller 8 GB på hver plads.
RAM-modulerne i computere af typen iMac (21,5", ultimo 2012) er ikke tilgængelige for brugerne. Henvend dig i en Apple Store-butik eller hos en autoriseret Apple-serviceudbyder, hvis du vil have udskiftet RAM i en iMac (21,5", ultimo 2012).
iMac (27'', ultimo 2012)
I computere af typen iMac (27'', ultimo 2012) er der fire SDRAM-pladser i et rum bagest i computer. Computeren leveres med mindst 8 GB DDR3 SDRAM i form af to 4 GB DIMM-moduler på to pladser. Computeren understøtter maksimalt 32 GB RAM (et SO-DIMM-modul på 8 GB på hver plads).
Alle SO-DIMM-moduler (Small-Outline Dual Inline Memory Modules), der opfylder følgende betingelser, kan anvendes:
- PC3-12800
- Uden buffer
- Ikke-paritet
- 204-pin
- 1600 MHz
- DDR3 SDRAM
Der kan bruges RAM-modulstørrelser på 4 eller 8 GB på hver plads.
DIMM-moduler med en eller flere af følgende funktioner fungerer ikke i iMac (27", ultimo 2012):
- Registre eller buffere
- PLL'er
- ECC
- Paritet
- EDO RAM
Følg altid opgraderingsinstruktionerne ved isættelse af hukommelse. Yderligere oplysninger kan ses i iMac (27", ultimo 2012): Isættelse og udskiftning af hukommelse.