Hvis batteriopladning er sat på pause eller er på hold på din Mac

Med macOS Big Sur lærer din Mac af dine opladningsvaner for at forbedre batteriets levetid.

I macOS Big Sur er Optimeret batteriopladning designet til at forbedre batteriets levetid og reducere den tid, din Mac bruger fuldt opladet. Når funktionen er slået til, forsinker din Mac – i visse situationer – opladningen efter 80 %. Din Mac lærer dine opladningsvaner og prøver at sikre, at din Mac er fuldt opladet, når den frakobles.

På Mac-computere med Apple M1-chippen eller T2-sikkerhedschippen er Optimeret batteriopladning som standard slået til, når du indstiller din Mac, efter at du har opdateret til macOS Big Sur.

Genoptag opladningen

Hvis du har brug for at få din Mac fuldt opladet hurtigere, skal du klikke på Start fuld opladning nu i batteristatusmenuen. 

macOS-skrivebord med menuen Batteri åben, hvor Opladning på pause og Start fuld opladning nu vises.

Tjek batteristatussen

Når Optimeret batteriopladning er slået til, viser batteristatusmenuen, hvornår din Mac vil være fuldt opladet, eller om opladning er sat på hold. Hvis du har din bærbare computer tilsluttet strøm det meste af tiden, kan du få vist meddelelsen "Opladning på pause (batteriet bruges sjældent)", når opladningen er sat på pause.

Sæt Optimeret batteriopladning på pause, eller slå det fra

Hvis du vil stoppe Optimeret batteriopladning midlertidigt eller slå det fra, skal du følge disse trin:

  1. Vælg Apple-menuen  > Systemindstillinger.
  2. Klik på Batteri, og vælg derefter Batteri i indholdsoversigten.
    Vinduet Batteri med
  3. Fravælg "Optimeret batteriopladning", og klik derefter på Slå fra eller Slå fra indtil i morgen.

Læs mere

Administration af batteritilstand er endnu en funktion på din bærbare Mac-computer, som er designet til at forlænge batteriets levetid. Læs mere om administration af batteritilstand på bærbare Mac-computere med Apple Silicon eller Intel-processorer.

Udgivelsesdato: