Hvis din iPod touch ikke kan tændes eller er frossen

Hvis skærmen på din iPod touch er frossen eller ikke reagerer, når du trykker på den, kan du læse mere her.

Hvis skærmen er sort eller er frossen

Følg trinnene for din enhed.

På din iPod touch (7. generation)

  1. Tryk på både den øverste knap og knappen Lydstyrke ned, og hold dem trykket ind, indtil Apple-logoet vises.
    En iPod touch med pile, der peger på den øverste knap og knappen Lydstyrke ned.
  2. Hvis din iPod touch ikke tændes, skal du følge disse trin for at kontrollere din hardware og oplade din enhed. Du skal muligvis oplade i op til en time.
  3. Hvis din iPod touch stadig ikke tændes, skal du kontakte Apple-support.

På din iPod touch (6. generation) eller en tidligere model

  1. Tryk på både knappen Hjem og den øverste knap, og hold dem trykket ind, indtil Apple-logoet vises.
    En iPod touch med pile, der peger på knappen Hjem og den øverste knap.
  2. Hvis din iPod touch ikke tændes, skal du følge disse trin for at kontrollere din hardware og oplade din enhed. Du skal muligvis oplade i op til en time.
  3. Hvis din iPod touch stadig ikke tændes, skal du kontakte Apple-support.

iPod touch tændes, men går i stå under startprocessen

Hvis Apple-logoet eller en rød eller blå skærm vises under start, kan du prøve at følge disse trin:

  1. Slut din iPod touch til en computer. På en Mac med macOS Catalina: Åbn Finder. På en Mac med macOS Mojave eller en tidligere version eller på en pc: Åbn iTunes. Find ud af, hvilket macOS din Mac bruger.
  2. Find din enhed på din computer.
  3. Mens enheden er forbundet, skal du følge disse trin:
    • På din iPod touch (7. generation): Tryk på både den øverste knap og knappen for Lydstyrke ned, og hold dem inde.
      En iPod touch med pile, der peger på den øverste knap og knappen Lydstyrke ned.
    • På din iPod touch (6. generation) eller en tidligere model: Tryk på både knappen Hjem og den øverste knap, og hold dem inde.
      En iPod touch med pile, der peger på knappen Hjem og den øverste knap.
  4. Du skal først give slip på knapperne, når du ser skærmbilledet med gendannelsesfunktionen.
    En iPod touch, der viser skærmen til gendannelse.
  5. Når du får valget mellem at gendanne eller opdatere, skal du vælge Opdater.
    Et Finder-vindue, hvor du kan vælge mellem at opdatere eller gendanne din iPod touch. Opdatering er valgt.
  6. Din computer downloader softwaren til enheden. Hvis det tager mere end 15 minutter, forlader din iPod touch gendannelsestilstand. Gentag trin 2-4.

Hvis du har brug for yderligere hjælp

Kontakt Apple-support, hvis du har brug for hjælp til indstillingen.

Udgivelsesdato: