Denne artikel er blevet arkiveret og opdateres ikke længere af Apple.

Hvis du får vist fejl 14, når du opdaterer eller gendanner din iPhone, iPad eller iPod touch

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du får vist fejl 14 på din computer.

Hvis din iPhone, iPad eller iPod touch kørte iOS 13 og næsten havde opbrugt sin lagringsplads, før du forsøgte at opdatere, vil du muligvis opleve en af følgende ting:

  • Du får vist denne meddelelse på din computer: "[Enhedens navn] kunne ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (14)." Din enhed starter gendannelsesfunktionen.

  • Din enhed fryser fast på skærmen med Apple-logoet.

Prøv at opdatere enheden igen

Hvis din enhed fryser fast på skærmen med Apple-logoet, skal du genstarte din enhed.

Hvis din enhed stadig er i gendannelsesfunktionen, skal du følge disse trin for at opdatere til iOS eller iPadOS 14.6 eller en nyere version:*

  1. Hvis du har en Mac med macOS Catalina eller en nyere version, skal du sørge for, at din computer er opdateret. Hvis du har en Mac med macOS Mojave eller en tidligere version eller en pc, skal du sørge for, at du har den seneste version af iTunes.

  2. Slut enheden til din computer via et USB-kabel.

  3. Find din enhed på din computer.

  4. Når du bliver bedt om at opdatere eller gendanne din enhed, skal du klikke på Opdater for at geninstallere softwaren og beholde dine personlige data.

* Hvis du tidligere har forsøgt at opdatere til en tidligere version af iOS eller iPadOS, skal du prøve at opdatere din enhed igen til iOS eller iPadOS 14.6 eller en nyere version.

Hvis du stadig har brug for hjælp

Hvis du fortsat får vist fejl 14, når du prøver at opdatere din enhed, skal du kontakte Apple-support.

Udgivelsesdato: