Sådan oplader du dine AirPods Max og mere om batteritiden

Læs mere om, hvordan du oplader dine AirPods Max og får længere batteritid.

Hvis du vil oplade dine AirPods Max, skal du slutte Lightning-kablet, der fulgte med dine AirPods Max, til høretelefonen nederst til højre. Du kan bruge et USB-C til Lightning-kabel eller et USB til Lightning-kabel. Slut derefter den anden ende af kablet til en USB-oplader eller -port.

For at oplade din AirPods Max i Smart Case skal du rette udskæringen på etuiet ind efter Lightning-porten på hovedtelefonerne. Når du ikke bruger dine AirPods Max, bør du opbevare dem i Smart Case, hvor de skifter til ultralav strømtilstand for at spare på batteriet.

AirPods Max Smart Case

Lær mere om batteritid

Når batteriniveauet for dine AirPods Max er lavt, vises en notifikation på skærmen på din iPhone eller iPad. Du får en notifikation, når der er 20, 10 og 5 procent strøm tilbage.

Der høres også en tone, når batteriniveauet er lavt. Tonen afspilles én gang, når batteriniveauet er 10 procent, og endnu en gang, lige før dine AirPods Max slukkes.

Her er, hvad du kan forvente:

  • Dine AirPods Max kan give op til 20 timers lyttetid, taletid eller filmafspilning, hvis du har slået Aktiv støjreduktion og Rumlig lyd til.1
  • Hvis du oplader dine AirPods Max i fem minutter, får du cirka 1,5 times lyttetid.2 
  • Hvis du tager dine AirPods Max af og lader dem ligge stille i 5 minutter, skifter de til lav strømtilstand for at spare på batteriet. Efter 72 timer uden for Smart Case uden bevægelse skifter dine AirPods Max til en lavere strømtilstand, der slukker for Bluetooth og Find for at spare endnu mere på batteriet.
  • Hvis du placerer dine AirPods Max i Smart Case, når du ikke bruger dem, skifter de straks til lav strømtilstand for at spare på batteriet. Efter 18 timer i Smart Case skifter dine AirPods Max til en ultralav strømtilstand, der slukker for Bluetooth og Find for at maksimere batterilevetiden.

Tjek batteristatus

Statusindikatoren på den højre hovedtelefon viser batteristatus for dine AirPods Max.

Hvis du trykker på knappen til støjkontrol, når dine AirPods Max er tilsluttet strøm, lyser statusindikatoren grønt, hvis batteristatussen er lig med eller over 95 procent, og indikatoren lyser gult, hvis der er mindre end 95 procent tilbage.

Hvis du trykker på knappen til støjkontrol, når dine AirPods Max ikke er tilsluttet strøm, lyser statusindikatoren grønt, hvis batteristatussen er lig med eller over 15 procent, og indikatoren lyser gult, hvis der er mindre end 15 procent tilbage.

Du kan også tjekke batteristatussen for dine AirPods Max på din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac.

På din iOS-enhed

                          

Tjek batteristatussen på din iOS-enhed

Hold dine AirPods Max tæt på din enhed. Vent et par sekunder, eller tryk på knappen til støjkontrol for at få vist batteristatussen for dine AirPods Max. 

Kontroller batteristatussen med widgetten Batterier

Du kan også tjekke batteristatussen for dine AirPods Max på widgetten Batterier på din iOS-enhed.

På din Mac

  1. Tag dine AirPods Max ud af etuiet.
  2. Klik på symbolet Bluetooth  på menulinjen.
  3. Hold markøren over dine AirPods Max i menuen.

1. Tests udført af Apple i november 2020 med testmodeller af AirPods Max og med software, der var pardannet med iPhone 12 Pro Max-enheder og betasoftware. Tests bestod af fuld afladning af AirPods Max-batteri, indtil AirPods Max stoppede afspilning af en af følgende: en musikplayliste med 358 unikke lydspor, der var købt i iTunes Store (256 Kbps AAC-kodning), et mobilopkald eller en film på 2 timer og 23 minutter, der var købt i iTunes Store. Lydstyrken blev indstillet til 50 %, Aktiv støjreduktion blev slået til, og Rumlig lyd var slået til og kun aktiv under filmafspilning. Batteriets levetid afhænger af enhedens indstillinger, miljø, brug og mange andre faktorer.

2. Tests udført af Apple i november 2020 med testmodeller af AirPods Max og software, der var pardannet med iPhone 12 Pro Max-enheder og betasoftware. Playlisten indeholdt 358 unikke lydspor, der var købt i iTunes Store (256 Kbps AAC-kodning). Lydstyrken blev indstillet til 50 %, Aktiv støjreduktion blev slået til, og Rumlig lyd blev slået til, men var ikke aktiv. Der blev udført tests med fem minutters opladning, hvor afladede AirPods Max blev opladet i fem minutter, hvorefter lydafspilningen blev genoptaget, indtil AirPods Max stoppede afspilningen. Batteriets levetid afhænger af enhedens indstillinger, miljø, brug og mange andre faktorer.

Udgivelsesdato: