Lyt med rumlig lyd til AirPods og Beats

Rumlig lyd med dynamisk registrering af hovedets bevægelser giver lyd som i biografen, når du ser film eller video. Det virker, som om lyden kommer fra alle retninger omkring dig.

Du skal bruge følgende

  • AirPods Pro (1. eller 2. generation), AirPods Max, AirPods (3. generation) eller Beats Fit Pro

  • De indbyggede højttalere på iPhone 7 eller nyere eller på en af disse iPad-modeller:

    • iPad Pro 12,9" (3. generation) og nyere

    • iPad Pro 11"

    • iPad Air (3. generation) og nyere

    • iPad (6. generation) og nyere

    • iPad mini (5. generation) og nyere

  • iOS eller iPadOS 15.1 eller nyere

  • De indbyggede højttalere på en Mac-computer med Apple Silicon

  • Apple TV 4K med tvOS 15 eller nyere

  • Audiovisuelt indhold fra en understøttet app

Slå rumlig lyd til

Læs mere om, hvordan du slår rumlig lyd til på din iPhone, iPad, Mac eller dit Apple TV.

Slå rumlig lyd til på din iPhone eller iPad

  1. Sørg for, at du har dine AirPods Pro (1. eller 2. generation), AirPods Max, AirPods (3. generation) eller Beats Fit Pro på, og at de er tilsluttet din iPhone eller iPad.

  2. Åbn Kontrolcenter på din iPhone eller på din iPad.

  3. Tryk og hold nede på lydstyrkeknappen for at slå rumlig lyd til, mens du afspiller multikanalindhold, eller vælg Tilpas stereo til rummet, mens du afspiller to-kanals stereoindhold. Dette viser dig også statussymbolerne.

  4. Når du slår rumlig lyd til med registrering af hovedets bevægelser, justeres lyden baseret på dine hovedbevægelser. Hvis du vil slå rumlig lyd og dynamisk registrering af hovedets bevægelser til, skal du trykke på Hovedbevægelse registreres. Tryk på Statisk for kun at slå rumlig lyd til. Hvis du vil slå rumlig lyd og dynamisk registrering af hovedets bevægelser fra, skal du trykke på Fra.

Slå rumlig lyd til på din Mac med Apple-chips

  1. Sørg for, at du har dine AirPods Pro (1. eller 2. generation), AirPods Max, AirPods (3. generation) eller Beats Fit Pro på, og at de er tilsluttet din Mac.

  2. Klik på AirPods- eller Beats-symbolet i menulinjen for at finde Rumlig lyd på listen, mens du afspiller multikanalindhold, eller Tilpas stereo til rummet, mens du afspiller to-kanals stereoindhold.

  3. Klik på Hovedbevægelse registreres for at slå rumlig lyd og dynamisk registrering af hovedets bevægelser til. Klik på Statisk for kun at slå rumlig lyd til. Hvis du vil slå rumlig lyd og dynamisk registrering af hovedets bevægelser fra, skal du klikke på Fra.

Sådan slår du rumlig lyd til på dit Apple TV

  1. Sørg for, at du har dine AirPods Pro (1. eller 2. generation), AirPods Max, AirPods (3. generation) eller Beats Fit Pro på, og at de er tilsluttet dit Apple TV.

  2. Gå til Indstillinger > Fjernbetjeninger og enheder > Bluetooth. Du kan også trykke på knappen Hjem på din Siri Remote og holde den nede, mens du afspiller audiovisuelt indhold i en understøttet app.

  3. Vælg dine AirPods eller Beats på listen.

  4. Vælg Rumlig lyd, mens du afspiller multikanalindhold, eller Tilpas stereo til rummet, mens du afspiller to-kanals stereoindhold. Dette viser dig også statussymbolerne.

Nogle enhedsindstillinger, herunder Følg iPhone, Balance, Monolyd og Tilpasning af hovedtelefoner, kan påvirke den måde, som rumlig lyd fungerer på.

Udgivelsesdato: