Oplad din Apple Pencil, og tjek batteriet

Læs om, hvordan du oplader din Apple Pencil, og hvordan du tjekker batteriniveauet.

Opladning

Du oplader din Apple Pencil (2. generation) på en anden måde end Apple Pencil (1. generation). Find ud af, hvilken model af Apple Pencil du har, hvis du er i tvivl.

Hvis du har Apple Pencil (2. generation)

Sæt din Apple Pencil på det magnetiske stik på den lange side af din iPad.

Magnetisk stik på iPad 

Hvis du ikke får vist opladningsstatus et øjeblik øverst på skærmen, skal du kontrollere, at Bluetooth er slået til.

iPad viser status for Pencil-opladning

Hvis du har Apple Pencil (1. generation)

Sæt din Apple Pencil i Lightning-stikket på din iPad. Du kan også oplade med en USB-strømforsyning ved hjælp af opladeradapteren til Apple Pencil, der fulgte med din Apple Pencil.

Apple Pencil lades hurtigt op, når den sluttes til en af disse strømkilder.Opladerstrømstik til Apple Pencil (1. generation)

 

Tjek batteristatus

Når du har fastgjort en Apple Pencil (2. generation) på din iPad, får du vist status for opladning på skærmen et øjeblik.

Hvis du vil se, hvor meget din Apple Pencil er opladet, mens du bruger den, kan du gå til visningen I dag på din iPad. Du skal bare skubbe fra venstre mod højre på hjemmeskærmen eller låseskærmen.iPad viser status for Pencil-opladning i oversigten I dag

Hvis du oplader din Apple Pencil (2. generation) med din iPad Pro, mens din bils enhed til nøglefri oplåsning (nøglebrik) er i nærheden, kan signalinterferens forhindre, at du kan oplåse din bil med nøglebrikken. Hvis dette sker, kan du blot flytte din iPad Pro væk fra nøglebrikken eller fjerne din Apple Pencil fra din iPad Pro og opbevare den et andet sted. Når Apple Pencil er færdig med at oplade, ophører eventuel signalinterferens.

Udgivelsesdato: