Meddel notifikationer med Siri på AirPods eller Beats

Når du har dine AirPods eller kompatible Beats-hovedtelefoner på, kan Siri meddele indgående notifikationer fra apps som f.eks. Beskeder og Påmindelser og fra understøttede tredjepartsapps. Du kan derefter svare straks med det håndfri system.

Du skal bruge følgende

Du kan få Siri til at meddele dine indgående notifikationer med disse hovedtelefoner:

  • AirPods Max

  • AirPods (2. generation) eller en nyere model

  • AirPods Pro (1. generation) eller en nyere model

  • Beats Fit Pro

  • Powerbeats

  • Powerbeats Pro

  • Beats Solo Pro

Dine kompatible hovedtelefoner skal danne par med en af disse enheder:

  • iPhone med iOS 15 eller en nyere version

  • iPad med iPadOS 15 eller en nyere version

Slå Meddel notifikationer til

  1. Åbn appen Indstillinger.

  2. Tryk på Notifikationer.

  3. Tryk på Meddel notifikationer.

    Announce Messages with Siri
  4. Slå Meddel notifikationer til.

Brug af Meddel notifikationer

Når denne funktion er slået til, meddeler Siri indgående notifikationer fra apps som f.eks. Beskeder og Påmindelser og fra understøttede tredjepartsapps. Siri læser dine indgående notifikationer højt, når dine hovedtelefoner er forbundet til din iPhone eller iPad, når du har hovedtelefonerne på, og når din enhed er låst.

Hvis den app, du bruger, klassificerer en notifikation som tidsfølsom eller som en direkte besked, afspiller Siri en tone og meddeler derefter notifikationen automatisk. Du kan også vælge, hvilke notifikationer Siri skal læse:

  1. På din iPhone eller iPad: Gå til Indstillinger > Notifikationer > Meddel notifikationer.

  2. Tryk på Beskeder.

  3. Vælg enten Tidsfølsomme og direkte beskeder eller Alle notifikationer.

Hvis du tilpasser Kontrolcenter på din iPhone eller iPad, så det omfatter Meddel notifikationer, kan du bruge Kontrolcenter til hurtigt at slå funktionen til eller fra.

Hvis du modtager flere notifikationer på én gang, kan du forhindre Siri i at meddele dem alle ved at tage en af dine ørepropper ud eller fjerne dine hovedtelefoner.

Besvar notifikationer

I de apps, hvor du kan sende et svar, f.eks. Beskeder, kan du svare på de notifikationer, som Siri meddeler, via kompatible hovedtelefoner eller i et køretøj, der understøtter CarPlay:

  1. Vent, til Siri har læst notifikationen. Siri lytter derefter til dit svar.

  2. Fortæl Siri, at du gerne vil svare, og sig din besked. Sig f.eks. "Jeg er på vej" eller "Fortæl hende, at jeg mødes med hende der". Når du stopper med at tale, læser Siri dit svar op for dig og spørger, om du vil sende det.

Sådan gør du, hvis du ikke får meddelelser fra Siri

Hvis du ikke hører Siri meddele dine notifikationer, kan du prøve disse trin:

  1. Kontroller, at du bruger en kompatibel enhed.

  2. Gå til Indstillinger > Bluetooth, og sørg for, at dine AirPods eller kompatible Beats-hovedtelefoner danner par med din enhed.

  3. Gå til Indstillinger > Notifikationer > Meddel notifikationer, og sørg for, at Meddel notifikationer er slået til.

  4. Kontroller, at din iPhone eller iPad er låst, og at skærmen er mørk. Siri meddeler ikke beskeder, hvis du er i gang med at bruge din enhed.

Læs mere

Brug af notifikationer på din iPhone, iPad og iPod touch.

Udgivelsesdato: