Abonnement på Apple TV-kanaler i Apple TV App

Med Apple TV App kan du abonnere på lige netop de kanaler, du ønsker, uden at skulle downloade nogen apps. Du kan se indhold, der er del af dit abonnement, direkte i Apple TV App – on demand1 og på alle dine enheder.

Søg efter en kanal i Apple TV App for at se film, tv-udsendelser og andet indhold, du kan se med et abonnement. Priserne varierer alt efter kanal. Du kan se oplysninger om prøveperioden, den månedlige pris og vilkårene for fornyelse, inden du bekræfter dit abonnement.

Tilgængeligheden af Apple TV App og Apple TV-kanaler kan variere alt efter land og område. Læs mere om, hvad der er tilgængeligt i dit land eller område.

Du skal bruge nedenstående

Sørg for at have en af følgende enheder:

Find Apple TV-kanaler

På iPhone, iPad eller iPod touch: Åbn Apple TV App, og tryk på Se nu nederst på skærmen. På Apple TV eller smart-tv: Åbn Apple TV App, og vælg Se nu øverst på skærmen.

Rul ned til Prøv Apple TV-kanaler, eller gå til Søg for at finde en specifik kanal.

Tilgængeligheden af Apple TV App og Apple TV-kanaler kan variere alt efter land eller område, og der kan være specifikke kanaler, der ikke er tilgængelige i alle lande eller områder.

 

Abonner, eller start en gratis prøveperiode

Vælg en kanal, du vil abonnere på, eller start en gratis prøveperiode. Når din prøveperiode slutter, bliver dit Apple-id opkrævet betaling.2

Hvis du bruger Familiedeling, og nogen i din familiegruppe abonnerer på en Apple TV-kanal, vises der en besked om, at du allerede har adgang til denne kanal.

 

Log ind med dit Apple-id

Du bliver muligvis bedt om at indtaste dit Apple-id og din adgangskode. Sørg for at logge ind med det Apple-id, du bruger til køb i App Store og iTunes Store.

Hvis du ikke har et Apple-id, skal du følge vejledningen for at oprette et. Hvis du har glemt dit Apple-id eller ikke er sikker på, om du har et, kan du læse mere om, hvad du skal gøre.

Hvis du bliver bedt om en bekræftelseskode, er tofaktorgodkendelse indstillet for dit Apple-id. Læs mere om tofaktorgodkendelse, og hvad du skal gøre, hvis du fortsat ikke kan logge ind.

 

Bekræft dine faktureringsoplysninger

Du kan blive bedt om at bekræfte dine faktureringsoplysninger og skal muligvis tilføje en gyldig betalingsmetode.2

Accepter vilkår og betingelser, hvis du bliver bedt om det.

 

Se indhold på alle dine enheder, både online og offline

Du kan streame indhold3, der er en del af dit kanalabonnement i Apple TV App, uden at du behøver at downloade en app. Du kan desuden få adgang til dit abonnement på enhver enhed, der er logget ind på appen TV med dit Apple-id.

Hvis du er del af en gruppe med Familiedeling, kan din familie streame indhold fra hver kanal på op til tre enheder ad gangen.Nogle kanaler kan tillade, at du streamer på mere end tre enheder ad gangen. Læs mere om, hvordan du bruger Familiedeling til at dele køb.

Ud over at se dit abonnement i Apple TV App, kan du muligvis også logge ind på en kanals websted eller app med det samme Apple-id som det, du bruger i Apple TV App for at se indhold.

Download indhold fra en kanal

På din iPhone, iPad eller iPod touch: Download tv-udsendelser og film fra en kanal i Apple TV App, så du kan se det offline.

På din iOS-enhed: Gå til kanalens side i Apple TV App eller søg efter en film eller tv-udsendelse, du vil downloade. Tryk derefter på  ud for en episode eller film.

Hvis du vil finde eller afspille dine downloadede emner, skal du gå til fanen Bibliotek og trykke på Hentet.

Læs mere

  1. Du kan se alt indhold on-demand og uden reklamer. Udvalgte on-demand-udsendelser fra CBS kan omfatte reklamepauser. På nogle kanaler kan du også streame live-tv, hvilket kan medføre reklamer.
  2. Du kan bruge en Apple-id-saldo til at betale for dit abonnement på Apple TV-kanaler, men der skal være tilstrækning dækning på dit Apple-id til at dække beløbet for den første fornyelse. Læs mere om, hvordan du indløser App Store- og iTunes-gavekort til dækning af beløb eller indsætter penge på dit Apple-id.
  3. Når du rejser i udlandet, kan du muligvis ikke streame indhold fra nogle kanaler. Download de film eller tv-udsendelser, du vil se, inden du forlader dit land eller område.
Udgivelsesdato: