RTT-opkald på dit Apple Watch

Læs mere om, hvordan du bruger RTT-protokollen (real-time text) til samtaletekstopkald på dit Apple Watch.

Du skal bruge følgende

* RTT og TTY understøttes ikke af alle operatører eller i alle områder. Det afhænger af din operatør og dit netværksmiljø, om du kan bruge RTT og TTY. Hvis du foretager et nødopkald i USA, sender iPhone særlige tegn eller lyde for at underrette operatøren. Operatørens mulighed for at besvare eller reagere på disse lyde varierer, afhængigt af din placering. Apple garanterer ikke, at operatøren kan besvare eller reagere på et RTT- eller TTY-opkald.

 

Indstil RTT for dit Apple Watch

Du kan bruge RTT til samtaletekstopkald på dit Apple Watch, når du er væk fra din iPhone.

Sådan indstiller du RTT:

  1. På din iPhone: Åbn appen Apple Watch.
  2. Gå til Tilgængelighed > RTT.
  3. Slå RTT til.

Sådan foretager du et RTT-opkald

Dit Apple Watch skal have forbindelse til et mobilnetværk for at foretage et RTT-opkald. Læs mere om, , hvordan du indstiller mobildata.

På Apple Watch:

  1. Tryk på appen Telefon.
  2. Vælg en kontakt, og tryk på det nummer, du vil ringe op til.
  3. Tryk på RTT-opkald.
  4. Når opkaldet besvares, skal du skubbe op og trykke på  RTT.
  5. Vælg et standardsvar, send en emoji, eller tryk på knappen Skrible  for at skrive. Hvis du har slået "Send med det samme" til i Indstillinger, ser modtageren din besked, mens du skriver. Hvis indstillingen ikke er slået til, skal du indtaste beskeden og trykke på send.

 

Sådan besvarer du et RTT-opkald

Hvis du har indstillet RTT, skal du gøre følgende for at besvare et opkald og opgradere det til en tekstsamtale.

  1. Tryk på Besvar for at besvare opkaldet.
  2. Skub op, og tryk på  RTT.

Selvom du ikke har indstillet RTT, kan du godt besvare et RTT-opkald. Sådan gør du.

  1. Når du modtager et RTT-opkald på dit Apple Watch, vises denne besked: "RTT gør det muligt at tekstbeskeder kan sendes under et telefonopkald mellem modtagerne. Denne tjeneste bruges typisk af hørehæmmede. Tryk på RTT-knappen for at kommunikere vha. tekstbeskeder under opkald".
  2. Tryk på OK for at modtage RTT-opkaldet.
Udgivelsesdato: