Andre måder at sikkerhedskopiere og gendanne arkiver på

Time Machine er en indbygget funktion til sikkerhedskopiering af din Mac, men du kan også bruge andre metoder til at sikkerhedskopiere og gendanne arkiver.

Uanset om du bruger Time Machine eller ej til at sikkerhedskopiere din Mac, kan du bruge apps og tjenester til sikkerhedskopiering fra andre producenter, som er tilgængelige i App Store eller andre kilder.

Brug apps fra andre producenter

Nogle værktøjer til sikkerhedskopiering er designet til at sikkerhedskopiere specifikke typer arkiver, f.eks. billeder eller e-mails. Andre er designet til at sikkerhedskopiere alle dine data. Når du opretter en sikkerhedskopi, er det bedst at sikkerhedskopiere på en anden disk, f.eks. et eksternt USB-drev, et Thunderbolt-drev eller et FireWire-drev. Få flere oplysninger om, hvordan du bruger et sikkerhedskopieringsværktøj til at sikkerhedskopiere dine arkiver eller gendanne dem fra sikkerhedskopien, ved at følge vejledningen i appen.

Brug skybaserede tjenester

Skybaserede tjenester kræver ikke, at du opretter forbindelse mellem en ekstern harddisk og din Mac. For eksempel kan iCloud automatisk gemme dine billeder, kalendere, kontakter, noter, adgangskoder og meget mere. Det omfatter også iCloud Drive, som kan gemme dokumenter, arkiver på skrivebordet og andre arkiver, du selv vælger. Du skal bare være logget ind på iCloud for at få adgang til disse arkiver. Der er andre skybaserede tjenester fra andre producenter.

Sådan bruger du Finder til at trække arkiverne

Du kan også sikkerhedskopiere arkiver som f.eks. dokumenter, billeder og film ved blot at trække dem til en anden disk, f.eks. et eksternt USB-drev, et Thunderbolt-drev eller et FireWire-drev. Hvis du vil gendanne dem, skal du bare trække dem tilbage.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: