Indstil HomePod eller HomePod mini

Læs mere om, hvordan du indstiller HomePod eller HomePod mini ved hjælp af din iPhone eller iPad.

Gør din iPhone eller iPad klar til at indstille HomePod

*Internetdeling anbefales ikke.

Slut HomePod til strøm, og vent på en klokkelyd

  1. Anbring HomePod eller HomePod mini på en stabil overflade med mindst 15 cm plads omkring din HomePod-højttaler.

  2. Tilslut din HomePod-højttaler til strøm.

  3. Vent på, at der afspilles en klokkelyd og vises et pulserende hvidt lys på toppen af din HomePod-højttaler.

Et hvidt lys pulserer langsomt på toppen af din HomePod mini.

Hold din iPhone eller iPad tæt på HomePod

  1. Lås din iPhone eller iPad op, og hold den tæt på HomePod eller HomePod mini.

  2. Tryk på Indstil, når det vises på skærmen på din enhed. Hvis indstillingsskærmen ikke vises, skal du prøve at låse enheden og derefter låse den op igen.

Få mere at vide om, hvad du skal gøre, hvis indstillingsskærmen for HomePod stadig ikke vises

Der vises en skærm på iPhone med et billede af HomePod mini og knappen Indstil.

Hold din iPhone eller iPad hen over HomePod

Når du bliver bedt om det, skal du centrere HomePod eller HomePod mini i søgeren på din iPhone eller iPad. Hvis du ikke kan bruge kameraet, skal du trykke på Skriv koden manuelt. Derefter svarer Siri med en firecifret kode, som du skal indtaste på enheden.

Der vises en skærm på iPhone-enheden med teksten “Centrer HomePod i rammen”. Toppen af HomePod mini vises i den runde ramme.

Tilpas dine HomePod-indstillinger

Følg vejledningen på skærmen for at vælge dine indstillinger. Du kan også administrere HomePod-indstillinger i appen Hjem efter indstilling.

Soveværelse er valgt på skærmen Vælg et værelse på iPhone.

Vent på, at indstilling og konfiguration er fuldført

  • Vent på, at HomePod eller HomePod mini afslutter indstillingen, og tryk derefter på OK.

  • Efter indstillingen fortsætter HomePod konfigurationen i appen Hjem.

  • Konfigurationstiden kan variere. Under konfigurationen kan du afspille lyd på HomePod ved hjælp af Siri.

Der vises en skærm på iPhone-enheden med teksten “HomePod er klar” og knappen OK.

Få mere hjælp til indstilling af HomePod

Udgivelsesdato: