Hvad sker der, når du skjuler et emne?
Når du skjuler et emne, vises det ikke i dit bibliotek på nogen af de enheder, du bruger med dit Apple-id, medmindre du allerede har downloadet emnet på disse enheder.
Hvis du bruger Familiedeling, kan familiemedlemmerne ikke se de emner, du skjuler, medmindre de downloadede emnet, inden du skjulte det.
Hvis du eller et familiemedlem downloadede emnet til en anden enhed, inden du skjulte det, kan du slette emnet fra denne enhed. Læs mere om, hvordan du sletter musik, film og tv-udsendelser eller sletter bøger.
Når du skjuler et emne, skjules købsregistreringen ikke. Du kan stadig se emnet i købsoversigten.
Sådan skjuler du musik, film og tv-udsendelser
- Åbn appen Apple Music, appen Apple TV eller iTunes på din computer.
- Gå til menulinjen øverst på computerskærmen eller øverst i iTunes-vinduet, klik på Konto, og klik derefter på Købt. (Hvis du bruger Familiedeling, vises Familiekøb måske i stedet for Købt).
- Afhængigt af hvad du vil skjule, skal du klikke på Musik, Film eller Tv-udsendelser øverst i vinduet og derefter på Alle. Alle de købte emner vises.
- Find det emne, du vil skjule. Hold markøren over emnet, indtil knappen Skjul køb
vises. Klik på knappen Skjul køb
.
Sådan får du vist musik, film og tv-udsendelser
Du kan åbne appen Apple Music og logge ind på siden Kontooplysninger ved at klikke på dette link: Vis min konto. Eller følg disse trin:
- Åbn appen Apple Music, appen Apple TV eller iTunes på din computer.
- Gå til menulinjen øverst på computerskærmen eller øverst i iTunes-vinduet, klik på Konto, og klik derefter på Vis min konto.
- På den side, der vises, skal du rulle til afsnittet iTunes i netskyen. Klik på Administrer ud for Skjulte køb.
- Afhængigt af hvad du vil vise, skal du klikke på Musik, Film eller Tv-udsendelser øverst i vinduet.
- Find det emne, der skal vises, og klik på Vis under det.
Sådan skjuler du bøger og lydbøger
- Åbn appen Bøger på din iPhone, iPad eller iPod touch.
- Tryk på Bibliotek.
- Tryk på symbolet Mere
under den bog eller lydbog, du vil skjule. Hvis emnet er del af en serie, skal du trykke på serien, vælge en individuel bog og trykke på Mere
.
- Tryk på Fjern.
- Tryk på Skjul bog eller Skjul lydbog.
Hvis Skjul bog eller Skjul lydbog ikke vises, skal du i stedet kigge efter Fjern overførsel, hvilket fjerner bogen fra din enhed, eller Slet overalt, hvilket fjerner bogen fra iCloud og alle dine enheder.
Du kan også skjule bøger i appen Bøger på en Mac. Klik på Boghandel, klik på Udvalgte, klik på Købt i Hurtige links til højre, og klik derefter på Alle. Hold markøren over en bog, og klik på knappen Skjul køb , der vises.
Sådan får du vist bøger og lydbøger
- Åbn appen Bøger.
- Tryk på Læser nu.
- Tryk på loginknappen
eller dit billede øverst på skærmen, og tryk derefter på Administrer skjulte køb.
- Find det emne, der skal vises, og klik derefter på Vis ved siden af det.
Hvis du vil få vist bøger i appen Bøger på Mac, skal du klikke på Store > Vis mit Apple-id, rulle til Skjulte køb og klikke på Administrer.
Læs mere
- Du kan også skjule og få vist apps.
- Eller du kan slette apps på din iPhone, iPad eller iPod touch.
- Når du skjuler en app, medfører det ikke annullering af et abonnement. Læs mere om, hvordan du får vist, ændrer eller annullerer dine abonnementer.