Hvad er forskellen på iMessage og sms/mms?

Læs mere om, hvorfor nogle af dine beskedbobler er blå eller grønne.

Du kan bruge appen Beskeder på din iPhone, iPad eller iPod touch til at sende beskeder. Disse beskeder sendes som iMessage eller sms/mms. Læs mere om forskellene mellem beskedtyperne.

iMessage

En iPhone, der viser en iMessage-besked 

iMessage-beskeder er beskeder, fotos eller videoer, der sendes til iPhone, iPad eller iPod touch eller Mac-computere via et Wi-Fi-netværk eller mobildatanetværk. Disse beskeder krypteres altid og vises i blå tekstbobler. Du kan slå iMessage til eller fra under Indstillinger > Beskeder.

Sms/mms

En iPhone, der viser en sms/mms-besked 

Hvis du ikke bruger iMessage, kan du bruge sms/mms. Disse beskeder er beskeder og billeder, som du sender til andre mobiltelefoner eller en anden iPhone, iPad eller iPod touch. Sms/mms krypteres ikke og vises i grønne tekstbobler på din enhed.

 

Hvis du vil sende sms/mms på en iPhone, skal du have et sms-abonnement. Kontakt din mobiloperatør for at få flere oplysninger. Du kan også indstille dine andre Apple-enheder til at sende og modtage beskeder fra en Apple-enhed.

Hvis Wi-Fi ikke er tilgængeligt, sendes iMessage-beskederne via mobildatanetværket. Der opkræves muligvis betaling for brug af mobildata.

Udgivelsesdato: