Slå RCS-beskeder til på din iPhone

Med RCS-beskeder kan du sende sms'er, fotos og videoer i høj opløsning og links til både Apple-enheder og enheder fra andre producenter.

Om RCS-beskeder

RCS-beskeder er en tjeneste, der leveres af operatøren. Når du ikke bruger iMessage, kan du sende RCS-beskeder via Wi-Fi- eller mobildatanetværk.

RCS-tekstbeskeder kan sendes til enheder, der ikke er fra Apple, og til en anden iPhone eller andre Apple-enheder, hvis Videresendelse af sms er slået til. Med RCS kan du sende sms'er, fotos og videoer i høj opløsning, links og meget mere. RCS understøtter også kvitteringer for levering og læsning af beskeder samt skriveindikatorer. Ligesom mms- eller sms-beskeder vises RCS-beskeder i grønne tekstbobler på din enhed.

Få mere at vide om forskellen på iMessage, sms-/mms-beskeder og RCS-beskeder

Slå RCS-beskeder til eller fra

  1. Tryk på Apps i appen Indstillinger.

  2. Tryk på Beskeder.

  3. Tryk på RCS-beskeder.

  4. Slå RCS-beskeder til eller fra.

Der kan være en lille forsinkelse, første gang du slår RCS til. For at bruge RCS skal du have iOS 18 og et mobilabonnement fra en operatør, der understøtter RCS-beskeder på iPhone. Operatøren opkræver muligvis et gebyr. Kontakt din mobiloperatør for at få flere oplysninger.

Find ud af, om din operatør understøtter RCS-beskeder på iPhone

Tilgængeligheden afhænger af område og operatør.

Slå RCS-beskeder fra virksomheder til eller fra

Nogle virksomheder kan sende advarsler og opdateringer om dine ordrer og andre transaktioner via RCS-beskeder. Dem kan du slå fra.

  1. Tryk på Apps i appen Indstillinger.

  2. Tryk på Beskeder.

  3. Tryk på RCS-beskeder.

  4. Slå RCS-virksomhedsbeskeder fra.

Du kan også rapportere en besked som reklame, når du modtager den. Tryk på Rapporter reklame i samtalen, og tryk derefter på Slet og rapporter reklame.

Udgivelsesdato: