Sådan får du adgang til din musiksamling på alle dine enheder

Læs om forskellige måder, hvorpå du kan administrere sange, album og spillelister på tværs af din iPhone, iPad, iPod touch, Mac-computer og pc.

Du kan dele din musiksamling på tværs af dine enheder på flere måder. Læs mere om mulighederne nedenfor.

Hvis du er Apple Music-medlem

Du kan automatisk få adgang til din musik med iCloud-musikbiblioteket på alle dine enheder, hvis du er logget på den samme konto på alle enhederne. Du behøver ikke at synkronisere sange, album og spillelister manuelt.

Lær at slå iCloud-musikbibliotek til, hvis du er Apple Music-medlem1. Når du har slået iCloud-musikbibliotek til, kan du finde al din musik på fanen Min musik i iTunes på din Mac-computer eller pc eller i appen Musik på din iPhone, iPad, iPod touch eller Android-telefon. Apple Music-medlemmer kan streame musik på alle deres enheder.

Hvis du ikke er sikker på, om du er Apple Music-medlem, skal du åbne Indstillinger på din iPhone, iPad eller iPod touch. Tryk på Musik, og se under afsnittet Bibliotek. Hvis iCloud-musikbibliotek ikke vises på listen, er du ikke medlem.

Hvis du har købt hele din musiksamling i iTunes Store

Du kan downloade dine tidligere køb fra enhver enhed.2 Når du har downloadet dine sange og album igen, kan du finde dem på fanen Min musik i iTunes på din Mac-computer eller pc eller i appen Musik på din iPhone, iPad eller iPod touch.

Hvis noget af eller al din musik er fra andre kilder end iTunes Store

Kan du synkronisere dine enheder manuelt med iTunes. Når du synkroniserer manuelt, kopieres dine sange, album og spillelister fra én enhed til en anden. Hvis du f.eks. synkroniserer din iPhone, iPad eller iPod touch med din computer, kopieres al valgt musik fra iTunes på din computer til din iOS-enhed (hvis den ikke allerede er der). Din musiksamling arkiveres lokalt på alle dine enheder.

Læs mere om, hvordan du bruger USB til at synkronisere musikken på din iPhone, iPad eller iPod touch med iTunes på din computer. Når du synkroniserer med USB, kan du vælge at synkronisere hele musikbiblioteket eller kun markerede spillelister, kunstnere, album og genrer.

Eller du kan tilmelde dig Apple Music, så du kan afspille alle dine sange, album og spillelister på alle dine enheder. Når du er medlem, vises al den musik, du allerede har, side om side med hele Apple Music-biblioteket, og du kan downloade musik til alle dine enheder og lytte til den offline. Apple Music-medlemmer skal ikke synkronisere manuelt. Læs mere om fordelene ved Apple Music.

Få hjælp

Her kan du læse, hvad du skal gøre, hvis noget af din musik mangler eller der er et udråbstegn ud for et emne i iTunes.

Læs mere om, hvordan du manuelt flytter bestemte sange eller videoer fra computeren til din iPhone, iPad eller iPod touch.

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis der vises en besked om, at enheden "kan ikke synkroniseres", eller at iTunes ikke kan kopiere en bestemt sang til din enhed.

 

1. Apple Music understøttes på følgende enheder:

  • iPhone, iPad og iPod touch med iOS 8.4 eller en nyere version
  • iTunes til Mac eller Windows 12.2 eller en nyere version
  • Android-telefoner med Android 4.3 (Jelly Bean) eller nyere

Læs mere om i hvilke lande Apple Music kan bruges, og hvordan du tilmelder dig Apple Music.

2. Downloading af tidligere køb i iTunes understøttes på op til 10 af følgende enheder:

  • iPhone, iPad og iPod touch med iOS 4.3.3 eller nyere
  • iTunes til Mac eller Windows 10.3 eller en nyere version

Læs mere om, hvordan du downloader tidligere køb i iTunes og de indholdstyper, du kan downloade igen i dit land.

Sidst ændret: