Sikkerhedskopier og gendan administrerede apps, dokumenter og data

Læs mere om, hvilke indstillinger du skal vælge for at sikkerhedskopiere og gendanne MDM-tildelte apps, dokumenter og data.

Du kan bruge Mobile Device Management (MDM) til at tildele en app til en bestemt bruger eller enhed. Når du bruger MDM til at installere en app, har du disse to muligheder:

  • Undgå sikkerhedskopiering af appdokumenter og -data
  • Fjern appen, når MDM-profilen fjernes

Disse indstillinger hjælper med at bestemme, om og hvordan du kan sikkerhedskopiere og gendanne apps og appdata.

Sikkerhedskopier og gendan appdokumenter og data

Payloads, profiler og administrerede indstillinger sikkerhedskopieres til iCloud og iTunes. Når du gendanner en sikkerhedskopi til den samme enhed, gendannes alle apps, men appdataene gendannes ikke.

Når du bruger Profile Manager til at installere en app, sikkerhedskopieres dokumenter og data altid, og appen fjernes altid, når MDM-profilen fjernes. Hvis du ikke ønsker at sikkerhedskopiere brugerdata, kan du bruge disse begrænsninger:

  • Vælg "Undgå sikkerhedskopiering af appdata" i MDM for at forhindre, at brugere sikkerhedskopierer eller gendanner dokumenter og data for den app.
  • Vælg "Fjern app, når MDM-profil fjernes" for at sikkerhedskopiere data for den app. Du kan kun gendanne dataene, hvis du gendanner sikkerhedskopien til den samme enhed. Hvis du gendanner sikkerhedskopien til en ny enhed, gendannes dataene ikke.
  • Hvis du vil sikkerhedskopiere og gendanne appdata til en ny enhed, skal du vælge ikke at forhindre sikkerhedskopiering af appdokumenter og -data og vælge ikke at fjerne appen, når MDM-profilen fjernes.

Hvis du vil have flere oplysninger, kan du se dokumentationen til MDM-løsningen.

Sikkerhedskopier og gendan en app

Hvis du gendanner en sikkerhedskopi til den samme enhed, gendannes alle apps, men appdataene gendannes ikke.

Hvis du gendanner en sikkerhedskopi til en ny enhed, gendannes nogle apps muligvis ikke. Dette afhænger af, om du tildeler appen til en bruger eller til en enhed:

  • Hvis du tildeler appen til en enhed, gendannes appen ikke, når du gendanner sikkerhedskopien til en ny enhed. Du skal geninstallere appen på den nye enhed.
  • Hvis du tildeler appen til en bruger, gendannes appen, når du gendanner sikkerhedskopien til en ny enhed, medmindre du valgte "Fjern app, når MDM-profil fjernes."
Udgivelsesdato: