Sikkerhedskopiering af dit Apple Watch

Læs mere om, hvordan Apple Watch-data sikkerhedskopieres, og hvad sikkerhedskopien indeholder.

Sådan sikkerhedskopierer Apple Watch dine data

Dine Apple Watch-data sikkerhedskopieres til den iPhone, som den er parret med.* Dette sker automatisk, så længe din iPhone og dit Apple Watch er tæt på hinanden, så du behøver ikke at gøre noget for at holde dit ur sikkerhedskopieret.

Når du ophæver parringen mellem dit Apple Watch og din iPhone, oprettes der en komplet sikkerhedskopi af uret på din iPhone for at sikre, at de nyeste data gemmes. Du kan bruge de sikkerhedskopierede Apple Watch-data på din iPhone, hvis du på et tidspunkt har brug for at gendanne dit Apple Watch, eller hvis du indstiller et nyt Apple Watch.

Når du sikkerhedskopierer din iPhone til iCloud eller din computer, indeholder din iPhone-sikkerhedskopi dine Apple Watch-data. Det betyder, at når du indstiller en ny iPhone og gendanner den fra en sikkerhedskopi, gendannes dine nyeste Apple Watch-data også.

* Hvis du har indstillet et Apple Watch for et familiemedlem, der ikke har en iPhone, sikkerhedskopieres urets data direkte til iCloud.

Sikkerhedskopien af Apple Watch indeholder

  • Appspecifikke data (til indbyggede apps) og indstillinger (til indbyggede apps og apps fra andre producenter). Eksempelvis Kort, afstand og enheder samt dine indstillinger for Mail, Kalender, Værdipapirer og Vejr. 
  • Applayout på hjemmeskærmen
  • Urskivens indstillinger, herunder den aktuelle urskive, tilpasninger og rækkefølge 
  • Dock-indstillinger, herunder rækkefølgen, tilgængelige apps, og om du har sorteret efter favoritter eller seneste 
  • Generelle systemindstillinger, f.eks. lysstyrke, lyd og haptiske indstillinger
  • Sundheds- og fitnessdata, f.eks. historik, præmier, kalibreringsdata fra Træning og Aktivitet fra dit Apple Watch og brugerindtastede data (sikkerhedskopiering af Sundheds- og fitnessdata kræver iCloud eller en krypteret sikkerhedskopi på din computer).
  • Notifikationsindstillinger
  • Playlister, album og miks, der synkroniseres til dit Apple Watch, og dine indstillinger for Musik
  • Indstillingen Stemmefeedback i Siri, der styrer, hvornår Siri taler 
  • Synkroniseret fotoalbum (du kan se, hvilke album der synkroniseres, ved at åbne appen Apple Watch, trykke på fanen Mit ur og derefter trykke på Fotos > Synkroniseret album.) 
  • Tidszone

Dette indeholder sikkerhedskopien af Apple Watch ikke

  • Bluetooth-parringer
  • Kredit- eller debetkort, der bruges til Apple Pay på dit Apple Watch
  • Adgangskoden til dit Apple Watch
  • Beskeder*

* Hvis dine enheder bruger iCloud og Beskeder i iCloud, gemmes dine iMessages og sms- og mms-beskeder automatisk i iCloud.

Udgivelsesdato: