Genstart af dit Apple Watch

Læs om, hvordan du genstarter dit Apple Watch, selvom det ikke reagerer.

Apple Watch med visning af sideknappens placering og mærket Sluk. 

Sådan genstarter du dit Apple Watch, hvis du har watchOS 9

  1. Hvis dit Apple Watch er ved at oplade, skal du tage det ud af opladeren.
  2. Tryk på sideknappen, og hold den inde, indtil du ser knappen Sluk  i øverste højre hjørne af skærmen.
  3. Tryk på knappen Sluk.
  4. Træk i mærket Sluk.
  5. Når dit ur er slukket, skal du igen trykke på sideknappen og holde den inde, indtil Apple-logoet vises.

 

Sådan genstarter du dit Apple Watch, hvis du har watchOS 8 eller en tidligere version

  1. Hvis dit Apple Watch er ved at oplade, skal du tage det ud af opladeren.
  2. Tryk på sideknappen, og hold den inde, indtil mærket Sluk vises.
  3. Træk i mærket Sluk.
  4. Når dit ur er slukket, skal du igen trykke på sideknappen og holde den inde, indtil Apple-logoet vises.

 

Skærmbilledet med Apple-logoet. 

Tvungen genstart af dit Apple Watch

Du skal kun tvinge dit Apple Watch til at genstarte som en sidste udvej og kun, hvis det ikke svarer.

Gennemtving ikke en genstart af dit Apple Watch, hvis du er ved at opdatere watchOS. Når du kan se Apple-logoet og statuscirklen, skal du lade uret ligge i opladeren, indtil opdateringen er gennemført.

Hvis du vil tvinge dit Apple Watch til at genstarte, skal du holde sideknappen og Digital Crown inde i mindst 10 sekunder og slippe begge knapper, når Apple-logoet vises.

Udgivelsesdato: