Hjælp til iCloud Kontakter

Her kan du læse, hvad du skal gøre, hvis du oplever problemer med iCloud Kontakter. Det kan f.eks. være, at du har foretaget ændringer af Kontakter, men ændringerne opdateres ikke på alle dine enheder.

Før du starter

  • Kontroller siden med Systemstatus for at finde ud af, om der er kendte problemer, der påvirker iCloud Kontakter, hvis du ikke mener, at din enhed er skyld i problemet.
  • Kontroller, at enhedens dato og tid er indstillet korrekt.  Det er nemt at løse problemer, der skyldes forkert dato og tid, ved at angive de korrekte oplysninger.
  • Sørg for at sikkerhedskopiere dine Kontakter, så du ikke mister vigtige oplysninger. 
  • Hvis du ser dublerede kontakter, kan du fjerne dem.

iOS

Efter hvert trin skal du kontrollere, om problemet fortsætter.

Slå Kontakter til, og opdater enheden

Kontroller internetforbindelsen

  1. Prøv at gå til www.apple.com/dk i Safari. Hvis der ikke er forbindelse til internettet, kan iCloud-kontakterne ikke opdateres i appen Kontakter. Få hjælp til internetforbindelsen.
  2. Prøv at åbne et sikkert websted på iOS-enheden for at se, om du har adgang til port 80 og 443. Hvis webstedet ikke åbnes, har du ikke adgang. Kontakt internetudbyderen for at få hjælp. Safari skal have adgang til port 443 for at kunne sende pushopdateringer mellem iCloud og dine enheder.

Opdater kontakterne

  1. Åbn Kontakter, og tryk på Grupper i øverste venstre hjørne.
  2. Træk listen ned for at opdatere listen over grupper.

Kontroller standardkontoen i Kontakter

Kontroller, om enheden er indstillet til at vise iCloud-kontakter:

  1. Åbn Kontakter, og tryk på Grupper i øverste venstre hjørne.
  2. Sørg for, at Hele iCloud er valgt.

Hvis du arkiverer og redigerer kontakter med iCloud-kontoen i stedet for en konto fra en anden udbyder, f.eks. Google eller Yahoo, opdaterer iCloud automatisk dine kontakter. Kontroller, om din kontakt er arkiveret i iCloud:

  1. Åbn Kontakter, og tryk på Grupper i øverste venstre hjørne.
  2. Fjern markeringen af Hele [konto] for eventuelle konti fra andre udbydere, f.eks. Gmail eller Yahoo.
  3. Sørg for, at Hele iCloud er valgt.
  4. Tryk på OK for at se din liste over kontakter. Hvis du ikke ser den kontaktliste, du leder efter, er den arkiveret på en anden konto.
  5. Du kan importere kontakten i iCloud fra en anden tjeneste.

Hvis enheden bruger flere konti som iCloud, Gmail og Yahoo, skal du kontrollere, om iCloud er standardkontoen i Kontakter:

  1. Tryk på Indstillinger > E-mail, kontakter, kalendere.
  2. Tryk på Standardkonto i afsnittet Kontakter.
  3. Sørg for, at iCloud er valgt.

Genstart Kontakter

Luk og genstart appen Kontakter på iOS-enheden.

  1. Dobbeltklik på knappen Hjem for at få vist dine åbne apps.
  2. Find eksempelvisningsskærmen Kontakter, og skub op for at lukke appen.
  3. Tryk på knappen Hjem for at vende tilbage hjemmeskærmen.
  4. Vent et øjeblik, og åbn derefter igen appen Kontakter.

Slå iCloud Kontakter fra, og slå den derefter til igen

  1. Tryk på Indstillinger > iCloud.
  2. Slå Kontakter fra.
  3. Du kan vælge Slet fra min [enhed], hvis dataene findes på icloud.com/contacts og en eller flere af dine enheder. Ellers skal du vælge Bevar på min [enhed].
  4. Vent et øjeblik, inden du slår Kontakter til igen.

Genstart enheden

Hold knappen Vågeblus til/fra nede, og træk i mærket, når du bliver bedt om at slukke enheden. Tænd enheden igen.

OS X Mountain Lion eller en nyere version

Efter hvert trin skal du kontrollere, om problemet fortsætter.

Slå iCloud-kontakter til, og opgrader softwaren

  • Vælg Apple () > Systemindstillinger, klik på iCloud, og vælg Kontakter. 
  • Opgrader til den nyeste version af OS X, der understøttes af Mac-computeren.

Kontroller internetforbindelsen

  1. Prøv at gå til www.apple.com/dk i Safari. Hvis der ikke er forbindelse til internettet, kan iCloud-kontakterne ikke opdateres i appen Kontakter. Få hjælp til internetforbindelsen.
  2. Åbn et sikkert websted på Mac-computeren for at se, om du har adgang til port 80 og 443. Hvis webstedet ikke åbnes, har du ikke adgang. Kontakt internetudbyderen for at få hjælp. Safari skal have adgang til port 443 for at kunne sende pushopdateringer mellem iCloud og dine enheder.

Kontroller iCloud-kontooplysningerne

Åbn Apple-menuen () > Systemindstillinger, og klik på iCloud. Sørg for, at du er logget på den samme iCloud-konto, som du bruger på dine andre understøttede enheder.

Kontroller standardkontoen i Kontakter

Hvis du arkiverer og redigerer kontakter med iCloud-kontoen i stedet for en konto fra en anden udbyder, f.eks. Google eller Yahoo, opdaterer iCloud automatisk dine kontakter. Kontroller, om din kontakt er arkiveret i iCloud:

  1. Åbn Kontakter.
  2. Klik på Hele [iCloud-kontonavn] i indholdsoversigten til venstre.
  3. Søg efter den kontakt, der ikke opdateres korrekt. 
  4. Hvis kontakten ikke vises, er den ikke en del af iCloud, men en konto hos en anden udbyder.
  5. Du kan importere kontakten i iCloud fra en anden konto.

Hvis du har flere konti på enheden, f.eks. iCloud, Gmail og Yahoo, skal du kontrollere, om iCloud er standardkontoen i Kontakter:

  1. Åbn Kontakter.
  2. Vælg Kontakter > Indstillinger.
  3. På fanen Generelt skal du kontrollere, om iCloud er angivet som standardkonto.

Slå iCloud Kontakter fra, og slå den derefter til igen

  1. Afslut Kontakter.
  2. Vælg Apple () > Systemindstillinger, og klik på iCloud.
  3. Fjern markeringen af Kontakter. 
    I OS X Mountain Lion og Mavericks skal du klikke på Bevar kontakter, når du bliver spurgt om det.
  4. Luk Systemindstillinger, og vent et øjeblik.
  5. Åbn Systemindstillinger, og klik på iCloud.
  6. Vælg Kontakter.
  7. Åbn Kontakter.

Genstart computeren

Genstart computeren, og kontroller, om problemet er løst.

iCloud.com

  • Hvis du oplever problemer med de internetbaserede iCloud-kontakter på iCloud.com/contactsskal du kontrollere indstillingerne i browseren.
  • Hvis der ikke vises opdateringer fra andre enheder, eller hvis Kontakter ikke vises som forventet, skal du prøve med et andet program. Klik på iCloud i det øverste venstre hjørne af browservinduet, og vælg et andet program, f.eks. Kalender. Gå derefter tilbage til Kontakter.

Hvis problemet fortsætter, skal du logge ud af iCloud:

  1. Klik på dit navn i øverste højre hjørne.
  2. Vælg Log ud.
  3. Log ind igen.

Microsoft Windows (Microsoft Outlook)

Efter hvert trin skal du kontrollere, om problemet fortsætter. 

Kontroller systemkravene

Kontroller, om pc'en opfylder iCloud-systemkravene.

Kontroller internetforbindelsen

  1. Prøv at gå til www.apple.com/dk. Hvis du ikke kan oprette forbindelse til internettet, bliver iCloud-kontakter ikke opdateret i Outlook. Få hjælp til internetforbindelsen.
  2. Åbn et sikkert websted på pc'en for at se, om du har adgang til port 80 og 443. Hvis webstedet ikke åbnes, har du ikke adgang. Kontakt internetudbyderen for at få hjælp. Safari skal have adgang til port 443 for at kunne sende pushopdateringer mellem iCloud og dine enheder.

Kontroller indstillingerne

 Åbn iCloud til Windows, og kontroller, om du er logget på den samme iCloud-konto, som du bruger på dine andre understøttede enheder.

Opdater Outlook

Hvis du har foretaget ændringer i Outlook for nylig, som ikke opdateres på dine andre enheder (eller omvendt), skal du klikke på knappen Opdater i Outlook.

Slå iCloud Kontakter fra, og slå den til igen

  1. Luk Outlook.
  2. Åbn iCloud til Windows.
  3. Fjern markeringen af afkrydsningsfeltet E-mail, kontakter, kalendere og opgaver, og klik på Anvend.
  4. Vent et øjeblik, og marker E-mail, kontakter, kalendere og opgaver, og klik på Anvend.
  5. Åbn Outlook.

Kontroller, om iCloud Outlook-tilføjelsesprogrammet er aktivt i Outlook

Outlook 2010 og nyere version:

  1. Klik på menuen Filer.
  2. Klik på Indstillinger i venstre panel.
  3. Klik på Tilføjelsesprogrammer i venstre panel i Outlook-vinduet Indstillinger.
  4. Se listen med tilføjelsesprogrammer i afsnittet Aktive tilføjelsesprogrammer.
  5. Vælg iCloud Outlook-tilføjelsesprogrammet.

Outlook 2007:

  1. Vælg Sikkerhedscenter i menuen Funktioner.
  2. Vælg Tilføjelsesprogrammer i kolonnen til venstre.
  3. Se listen med tilføjelsesprogrammer i afsnittet Aktive tilføjelsesprogrammer.
  4. Vælg iCloud Outlook-tilføjelsesprogrammet.

Sørg for, at iCloud ikke er angivet som standardkontoen i Outlook

  • Outlook 2010 og nyere version: Vælg Filer > Oplysninger > Kontoindstillinger > Datafiler. Vælg en anden konto, og klik på Benyt som standard, hvis iCloud er angivet som standardkonto i kolonnen Kommentar.
  • Vælg Filer > Datafilstyring > Datafiler i Outlook 2007. Vælg en anden konto, og klik på Benyt som standard, hvis iCloud er angivet som standardkonto i kolonnen Kommentar.

Genstart computeren.

Når du har genstartet computeren, skal du kontrollere, om problemet er løst.

Find kontaktpersoner i Microsoft Outlook

Læs mere om administration af tilføjelsesprogrammer i Microsoft Outlook.

  1. Sørg for, at Kontakter er aktiveret i iCloud til Windows.
  2. Se efter dine data i mappen iCloud i Outlook. Du kan også få vist dine data i Slettede elementer på listen over mapper i Outlook.

Hvis du finder dine kontaktdata i mappen Slettede elementer, er det ikke fordi, at iCloud har fjernet dem. Når du slår E-mail, kontakter, kalendere og opgaver til i iCloud til Windows, kopierer iCloud kontaktdata fra .pst-standardfilen i Outlook til iCloud. Derefter fjerner iCloud kontaktdataene fra .pst-filen ved at placere dem i mappen Slettede elementer i Outlook. Kontaktdataene flyttes derefter til iCloud-datasættet i Outlook, så ændringer kan overføres til og fra Outlook via iCloud.  

Yderligere oplysninger

Læs mere om brug af Facebook, Twitter og iCloud Kontakter

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Sidst ændret: