Lukning af en app på iPhone eller iPod touch
Hvis en app ikke reagerer eller er frossen, kan du lukke den og derefter åbne den igen.
Sådan lukker du en app
Du bør kun lukke en app, hvis den ikke reagerer. Den måde, du lukker en app på, afhænger af den type enhed, du har. Find din iPhone- eller iPod touch-model nedenfor, og følg derefter trinnene. Eller du kan få mere at vide om, hvordan du lukker en app på din iPad.
iPhone X og nyere modeller
På hjemmeskærmen skal du skubbe opad fra bunden af skærmen og stoppe kortvarigt midt på skærmen.
Skub til højre eller venstre for at finde den app, du vil lukke.
Skub opad på eksempelvisningen for at lukke appen.
iPhone SE, iPhone 8 og tidligere modeller og iPod touch
Tryk to gange på knappen Hjem for at få vist dine senest brugte apps.
Skub til højre eller venstre for at finde den app, du vil lukke.
Skub opad på eksempelvisningen for at lukke appen.
Hvis din iPhone lader til at køre langsomt, eller dens batteritid aflades for hurtigt, påvirker det ikke enhedens samlede ydeevne at lukke alle dine apps. Apps, der er blevet brugt for nylig, bruger kun ressourcer og strøm, når de er aktive, eller når de udfører specifikke baggrundsopgaver eller -tjenester.
iOS 16 understøttes ikke på iPhone SE (1. generation), iPhone 7, iPhone 6, iPhone 6s og iPod touch.
Har du brug for mere hjælp?
Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.