Sådan tegner du et abonnement på iTunes Match

Med iTunes Match får du adgang til al din musik på alle dine enheder, selv de sange, du har importeret fra andre kilder såsom cd'er.

Hvis du har et Apple Music-abonnement, får du alle fordelene ved iTunes Match og adgang til hele Apple Music-kataloget. Du kan også få et Familieabonnement, så du kan dele kataloget med dine familiemedlemmer. Læs mere om at oprette abonnement på Apple Music.

Om iTunes Match

iTunes Match overfører dit musikbibliotek fra appen Apple Music på din Mac eller iTunes til Windows på din pc. Du har derefter adgang til musikbiblioteket på alle dine enheder, hvor Synkroniser bibliotek er slået til.

Hvis du vil abonnere på iTunes Match, skal du opdatere din Mac til den nyeste version af macOS. Sørg for, at du har den nyeste version af iTunes til Windows på din pc.

iTunes Match er ikke en sikkerhedskopieringstjeneste, så du skal sørge for altid at have en sikkerhedskopi af din musiksamling, inden du laver ændringer.


Sådan tegner du et abonnement på iTunes Match

  1. På Mac: Åbn appen Apple Music. På pc: Åbn iTunes til Windows.
  2. På Mac: Gå til indholdsoversigten, og klik på iTunes Store. Kan du ikke se iTunes Store på din Mac? På pc: Klik på Butik øverst i iTunes-vinduet.
  3. Rul til bunden af hovedvinduet i iTunes Store. Klik på iTunes Match under Funktioner.
  4. Klik på knappen Abonner.
  5. Log ind med dit Apple-id og din adgangskode.
  6. Bekræft dine faktureringsoplysninger. Du er muligvis nødt til at tilføje en gyldig betalingsmetode. Klik derefter på Abonner.

Når du har oprettet et abonnement, scanner iTunes Match automatisk musikbiblioteket for matches. Der vises en statusindikator, så du kan følge med i processen. Du kan stoppe søgningen midlertidigt og genoptage den ved at klikke på knappen Stop eller Start. Hvis din Mac eller pc mister forbindelsen til internettet under overførselsprocessen, fortsætter iTunes Match automatisk, hvor den slap, næste gang du åbner appen Apple Music eller iTunes til Windows.

Når musikbiblioteket er overført, vises symbolet Hent ud for de sange, der kan downloades fra iCloud. Hvis symbolet for Hent ikke vises, ligger sangen allerede i dit lokale musikbibliotek.


Annuller dit iTunes Match-abonnement

Dit etårige iTunes Match-abonnement fornys som standard automatisk, når det udløber. Læs mere om, hvordan du opsiger dit abonnement.


Brug iTunes Match

Du kan få adgang til dine sange og spillelister på andre enheder ved at slå Synkroniser bibliotek til på alle dine enheder.

Når du logger ind med det Apple-id, du bruger til iTunes Match på din iPhone, iPad, iPod touch, Mac eller pc, tilknytter du denne enhed til din konto og får adgang til dit musikbibliotek.

Det kan tage lidt tid, inden iTunes Match har overført din musik fra din Mac eller pc. Hvis du ikke kan se din musik på en anden enhed med det samme, skal du prøve igen senere. Når iTunes Match er færdig med at overføre dit musikbibliotek, vises symbolet Hent ud for den musik, der er blevet overført.

iTunes Match fås ikke til Android-enheder.


Læs mere

Tilgængeligheden af iTunes Match kan variere afhængigt af land eller område. Læs mere om, hvad der er tilgængeligt i dit land.

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: