Indstilling af iCloud-nøglering

Med iCloud-nøglering kan du holde dine adgangskoder og andre følsomme oplysninger opdateret på tværs af dine enheder.

iCloud-nøglering husker ting for dig. Den udfylder automatisk dine oplysninger, f.eks. dine brugernavne og adgangskoder til Safari, betalingskort, Wi-Fi-netværk og sociale login, på alle de enheder, som du godkender.

Kom godt i gang

Hvis du vil bruge iCloud-nøglering, skal du have iOS 7.0.3 eller nyere på din iPhone, iPad eller iPod touch og OS X Mavericks 10.9 eller nyere på din Mac. Læs mere om tilgængeligheden efter land eller område.

Når du opdaterer din iPhone, iPad eller iPod touch til den nyeste version af iOS, beder indstillingsassistenten dig om at indstille iCloud-nøglering. Instruktionerne afhænger af, om du bruger tofaktorgodkendelse eller en anden type sikkerhed, f.eks. e-mail, adgangskode eller sikkerhedsspørgsmål.

Hvis du bruger tofaktorgodkendelse

Med tofaktorgodkendelse er din enhed godkendt, når du logger ind med dit Apple-id, så i de fleste tilfælde skal du ikke godkende igen. 

På iPhone, iPad eller iPod touch:

  1. Tryk på Indstillinger > [dit navn] > iCloud. På 10.2 eller tidligere skal du trykke på Indstillinger > iCloud. 
  2. Tryk på Nøglering. 
  3. Skub for at slå iCloud-nøglering til.

 

På din Mac:

  1. Vælg Apple-menuen () > Systemindstillinger > iCloud. 
  2. Vælg Nøglering.

 

Hvis du bruger bekræftelse i to trin eller e-mail, adgangskode eller sikkerhedsspørgsmål

På iPhone, iPad eller iPod touch: 

  1. Vælg Indstillinger > [dit navn] > iCloud. På 10.2 eller tidligere skal du trykke på Indstillinger > iCloud.
  2. Tryk på Nøglering, og skub for at slå den til.
  3. Indtast dit Apple-id, og følg vejledningen.

På din Mac:

  1. Vælg Apple-menuen () > Systemindstillinger > iCloud. 
  2. Indtast dit Apple-id og din adgangskode, og følg vejledningen.

Du kan oprette en iCloud-sikkerhedskode – seks cifre, kompleks alfanumerisk eller tilfældigt genereret – for at godkende flere enheder og kontrollere deres identitet. Hvis du har den SMS-kompatible enhed, som du brugte til at oprette din nøglering, kan du bruge den, eller du kan finde hjælp, hvis du har glemt din kode eller ikke kan modtage sms'en. Du kan også ændre dit godkendte telefonnummer i Indstillinger eller Systemindstillinger.

Ofte stillede spørgsmål

Få svar på nogle af de vigtigste spørgsmål om iCloud-nøglering.

Hvilke oplysninger gemmer iCloud-nøglering?

iCloud-nøglering gemmer betalingskortnumre og -udløbsdatoer – uden lagring eller automatisk udfyldning af sikkerhedskoden – og adgangskoder og brugernavne, Wi-Fi-netværk, internetkonti og meget mere. Udviklere kan også opdatere deres apps til at bruge nøglering, hvis app'en er på en enhed, der bruger iOS 7.0.3 eller nyere eller OS X Mavericks 10.9 og nyere.

Kan jeg få vist og redigere mine adgangskoder, der er gemt i iCloud-nøglering?

Ja. Du kan få adgang til dine adgangskoder til websteder, Wi-Fi-netværk og internetkonti via den specifikke applikation. Du kan f.eks. bruge Safari til at få adgang til og redigere dine adgangskoder i Safari.

Hvordan beskytter iCloud-nøglering mine oplysninger?

iCloud beskytter dine oplysninger med kryptering fra start til slut, hvilket giver det højeste niveau af datasikkerhed. Dine data beskyttes med en nøgle, som oprettes ud fra de unikke oplysninger for din enhed og kombineres med adgangskoden til din enhed, som kun du kender. Der er ingen andre, der kan få adgang til eller læse disse data, hverken under overførsel eller lagring. Læs mere.

Hvad sker der, hvis jeg slår iCloud-nøglering fra på en enhed?

Hvis du slår iCloud-nøglering fra på en enhed, bliver du spurgt, om du vil beholde eller slette arkiverede adgangskoder og kreditkortoplysninger. Hvis du vælger at beholde disse oplysninger, bliver de ikke slettet eller opdateret, når du foretager ændringer på andre enheder.

Kan jeg sørge for, at mine oplysninger ikke bliver sikkerhedskopieret i iCloud?

Ja. Når du indstiller iCloud-nøglering, skal du springe oprettelse af en iCloud-sikkerhedskode over. Dine nøgleringsdata arkiveres i så fald kun lokalt på enheden og opdateres kun på dine godkendte enheder. Hvis du ikke opretter en iCloud-sikkerhedskode, kan Apple ikke hjælpe dig med at gendanne din iCloud-nøglering.

Kan Apple gendanne min iCloud-sikkerhedskode?

Nej. Hvis du indtaster iCloud-sikkerhedskoden forkert for mange gange, kan du ikke bruge den pågældende iCloud-nøglering. Du kan også kontakte Apple-support for at bekræfte din identitet og prøve igen. Efter flere mislykkede forsøg fjernes iCloud-nøgleringen fra Apples servere, og du skal derefter indstille den igen.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: