Hvis du ikke kan sende eller modtage beskeder på din iPhone eller iPad

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du får vist en advarsel, når du sender en besked, eller hvis du ikke kan sende eller modtage beskeder.

Hvis du har problemer med Beskeder, efter du har konfigureret en ny enhed

Hvis du oplever problemer, såsom at samtaler i Beskeder vises som separate tråde, eller at sendte beskeder vises som grønne talebobler i stedet for blå talebobler, når du har konfigureret en ny enhed, skal du opdatere dine indstillinger ved hjælp af følgende trin:

  1. Opdater din enhed til den nyeste version af iOS eller iPadOS, hvis der findes en opdatering.
  2. Tryk på Mobil i appen Indstillinger. Sørg for, at din mobillinje er slået til. Hvis du bruger flere SIM-kort, skal du sørge for, at det telefonnummer, du vil bruge, er valgt og slået til.
  3. Tryk på Beskeder i appen Indstillinger. Slå iMessage fra, og slå det derefter til igen.
  4. Tryk på Send og modtag.
  5. Tryk på det telefonnummer, du vil bruge til Beskeder.

Hvis du har problemer, når du forsøger at modtage et FaceTime-opkald, efter du har konfigureret en ny enhed, kan du også opdatere dine FaceTime-indstillinger.


En iPhone, der viser en besked, som ikke blev leveret, i Beskeder 

Der vises et rødt udråbstegn

Følg trinnene nedenfor, hvis du prøver at sende en besked og får vist  symbol med udråbstegn med advarslen Ikke leveret:

  1. Kontroller netværksforbindelsen.
  2. Tryk på  symbol med udråbstegn, og tryk derefter på Prøv igen.
  3. Hvis du stadig ikke kan sende beskeden, skal du trykke på  symbol med udråbstegn og derefter trykke på Send som tekstbesked. Det kan koste penge at sende beskeder. Kontakt din operatør for at få flere oplysninger.

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis du stadig får vist advarslen Ikke leveret, efter du har forsøgt at sende din besked som en sms.

Du kan konfigurere Beskeder, så der automatisk forsøges at sende beskeder som en sms, når iMessage ikke er tilgængelig. Gå til Indstillinger > Beskeder, og slå Send som sms til.

En grøn taleboble i Beskeder på iPhone

Der vises en grøn taleboble

Hvis der vises en grøn taleboble i stedet for en blå, blev beskeden sendt som mms/sms i stedet for iMessage. Dette kan have flere årsager:

  • At personen, som du sendte beskeden til, ikke har en Apple-enhed.
  • At iMessage er slået fra på din eller modtagerens enhed. Du kan kontrollere, om iMessage er slået til på din enhed under Indstillinger > Beskeder > iMessage.
  • At iMessage er midlertidigt utilgængelig på din eller modtagerens enhed.
  • Du skal muligvis opdatere dine indstillinger for Beskeder, efter du har konfigureret en ny enhed.

Læs om forskellen på iMessage og mms-/sms-beskeder

 

Hvis du modtager beskeder på den ene enhed, men ikke på den anden

Hvis du har en iPhone og en anden iOS- eller iPadOS-enhed, f.eks. en iPad, er dine iMessage-indstillinger muligvis indstillet til at modtage og starte beskeder fra dit Apple-id i stedet for dit telefonnummer. Du kan se, om dit telefonnummer er indstillet til at sende og modtage beskeder, ved at gå til Indstillinger > Beskeder og trykke på Send og modtag.

Hvis du ikke kan se dit telefonnummer, kan du knytte dit iPhone-nummer til dit Apple-id, så du kan sende og modtage iMessage-beskeder fra dit telefonnummer. Du kan også indstille Videresendelse af sms, så du kan sende og modtage mms- og sms-beskeder på alle dine Apple-enheder.

Hvis du har problemer med gruppebeskeder

Hvis du er med i en gruppebesked og ikke modtager beskeder, skal du kontrollere, om du har forladt samtalen. Åbn Beskeder, og tryk på gruppebeskeden. Hvis du får vist en besked, der fortæller dig, at du har forladt samtalen, har du enten selv forladt samtalen, eller du er blevet fjernet fra gruppebeskeden. Du kan kun deltage i en gruppebesked igen, hvis nogen i gruppen tilføjer dig.

Sådan starter du en ny gruppebesked:

  1. Åbn Beskeder, og tryk på Ny besked .
  2. Skriv dine kontakters telefonnumre eller e-mailadresser.
  3. Skriv din besked, og tryk derefter på knappen Send send besked.

Hvis du har andre problemer med en gruppebesked, skal du muligvis slette samtalen og starte en ny. Sådan slettes en gruppebesked:

  1. Åbn Beskeder, og find den samtale, der skal slettes.
  2. Skub til venstre på samtalen.
  3. Tryk på Slet.

I iOS 16, iPadOS 16.1 og nyere kan du gendanne en besked, hvis du har slettet den inden for de sidste 30 til 40 dage.

Hvis du stadig har brug for hjælp

  • Prøv at genstarte din iPhone eller iPad.
  • Kontroller netværksforbindelsen. For at sende en besked som iMessage eller mms skal du have en mobildata- eller Wi-Fi-forbindelse. For at sende en sms-besked skal du have en mobilnetværksforbindelse. Hvis du slår Wi-Fi-opkald til, kan du sende sms-beskeder via Wi-Fi.
  • Kontroller, om din operatør understøtter den type besked, du forsøger at sende, f.eks. mms eller sms.
  • Hvis du forsøger at sende mms-gruppebeskeder på en iPhone, skal du gå til Indstillinger > Beskeder og slå Mms-besked til. Hvis du ikke har mulighed for at slå Mms-besked eller Gruppebeskeder til på din iPhone, kan det skyldes, at din operatør ikke understøtter det.
  • Sørg for, at din enhed har lagringsplads nok til at modtage billeder og videoer.
  • Kontroller, at du har skrevet modtagerens telefonnummer eller e-mailadresse korrekt.

Find ud af, hvad du skal gøre, hvis du ser fejlmeddelelsen Venter på aktivering

Kontakt Apple-support, hvis du stadig ikke kan sende eller modtage beskeder

Kontakt din mobiloperatør, hvis du stadig ikke kan modtage sms-beskeder

Deaktiver iMessage, hvis du skiftede til en telefon, der ikke er fra Apple, og har problemer med beskeder

Udgivelsesdato: