Få hjælp til iCloud Mail

Følg disse trin, hvis du ikke kan få adgang til din e-mail, eller hvis du ikke kan sende og modtage beskeder med din @icloud.com-e-mailadresse.

Lad os starte med det grundlæggende

  1. Opdater din Mac til det nyeste macOS. iCloud Mail-konti kræver OS X 10.7.5 eller nyere
  2. Gå til siden Systemstatus, og kontroller iCloud Mail.

Hvis du stadig har brug for hjælp, skal du prøve trinnene nedenfor.


Hvis du ikke kan få adgang til iCloud Mail på iCloud.com

  1. Kontroller, at du bruger en understøttet browser. Brug disse trin til at opdatere Safari. Hvis du bruger en anden browser, kan du læse mere i browserens hjælpefunktion om installering af opdateringer.
  2. Ryd browserens buffer. I Safari: Vælg Safari > Ryd historik. Hvis du bruger en anden browser, skal du bruge hjælpefunktionen.
  3. Hvis du har adgang til iCloud Mail fra et andet sted eller via en anden internetforbindelse, skal du kontakte internetudbyderen eller netværksadministratoren. Visse internetkonfigurationer forhindrer (utilsigtet eller bevidst) muligvis adgang til bestemte websteder eller tjenester, f.eks. iCloud Mail.


Hvis du ikke kan sende e-mail fra programmet Mail på din Mac

Følg disse trin, hvis din e-mail ikke kan leveres, hvis du vedhæfter et for stort arkiv, eller hvis modtageren ikke får din e-mail.

Hvis der vises en advarsel, når du sender en e-mail fra din @icloud.com-adresse via Mail på din Mac

"Beskeden kunne ikke sendes. Den forbliver i udbakken, indtil den kan sendes. Årsagen til fejlen er: Der opstod en fejl under sending af denne besked vha. SMTP-serveren: servernavn".

  1. Åbn Mail, og vælg Mail > Indstillinger.
  2. Klik på fanen Konti.
  3. Vælg din iCloud-e-mailkonto.
  4. Klik på fanen Kontooplysninger.
  5. Vælg din iCloud-e-mailkonto i menuen Server til udgående post (SMTP). Hvis du vælger Rediger SMTP-server, vises iCloud SMTP-serveren ikke som en valgmulighed. 

Vedhæftning af et stort arkiv som bilag

Bilag til beskeder må ikke overskride den maksimale størrelse, som er fastlagt af din eller modtagerens e-mailudbyder. Den maksimale størrelse afhænger af udbyderen. Prøv at bruge Mail Drop, eller komprimer arkivet, inden du sender det, eller send din e-mail uden bilaget.

Modtageren får ikke din besked

  1. Hvis beskeden "Ukendt adresse" eller "Ikke-leveret e-mail returneret" vises i indbakken, når du har sendt en e-mail, skal du gå til postkassen Sendt for at kontrollere, om modtagerens e-mailadresse er korrekt.
  2. Hvis du bruger macOS Mail eller åbner iCloud Mail via Safari eller en anden understøttet webbrowser, skal du kontrollere mapperne Udkast, Sendt og Udbakke:
    • Hvis der ligger en kopi af e-mailen i Udkast, som ikke er blevet sendt, skal du prøve at sende den igen.
    • Hvis e-mailen vises i din Udbakke, skal du kontrollere, om der er oprettet forbindelse til internettet og følge trinnene ovenfor for at vælge iCloud-SMTP-serveren.*
  3. Bed modtageren om at se i mapper og postkasser til reklamepost (spam). 
  4. Hvis modtageren stadig ikke modtager din e-mail, men e-mailen sendes uden fejlmeddelelser som "Ikke-leveret e-mail", er den muligvis blevet blokeret eller filtreret af iCloud Mail-serverne eller modtagerens mailserver. Du kan finde ud af, om det er tilfældet, ved at kontakte iCloud-support. Du skal også bede modtageren om at kontakte sin e-mailadministrator.

*Hvis du bruger en ikke-iCloud-SMTP-server, skal du ikke bruge din iCloud-e-mailadresse som "Send fra"-adresse. Hvis du gør dette, bliver din e-mail muligvis ikke leveret, eller den bliver leveret til mappen Reklame hos modtageren.

Hvis du kan modtage e-mails, men ikke sende dem

Din internetudbyder blokerer muligvis den protokol, der bruges til at sende e-mail (SMTP) via udbyderens netværk. Kontakt internetudbyderen, og forhør dig om SMTP-trafik fra udbyderens netværk til en ekstern tjeneste som iCloud. Hvis internetudbyderen blokerer SMTP-trafik, skal du bede om at blive undtaget fra SMTP-blokering.

Hvis internetudbyderen ikke blokerer SMTP-trafik, og du stadig ikke kan sende e-mails, skal du kontakte Apple-support for at få hjælp.


Hvis du ikke kan modtage e-mail i programmet Mail på macOS

Find navnet på din iCloud-e-mailkonto i venstre side af vinduet Mail. Hvis kontonavnet er udtonet, og der vises et lyn ved siden af det, er kontoen offline. Du kan gøre kontoen aktiv ved at oprette forbindelse til internettet og derefter vælge Postkasse > Gør alle konti aktive.

Hvis du stadig ikke kan modtage e-mail, kan du få mere hjælp til programmet Mail.


Hvis du vil fjerne en foreslået, ny kontakt i iCloud Mail

Når du er logget på iCloud, får du muligvis vist dine nye e-mailadresser som foreslåede kontakter på tværs af dine enheder. Gør følgende, hvis en kontakt ikke skal vises som et forslag:

  1. Gå til iCloud.com, og klik på for at starte en e-mail.
  2. Gå til feltet "Til:", og begynd at skrive den e-mailadresse, der skal skjules.
  3. Hold markøren over adressen, og klik på .
  4. Klik på Fjern fra nyeste.


Hvis du har brug for hjælp til at sende eller modtage e-mail på din iPhone, iPad eller iPod touch

  1. Kontroller, om der er forbindelse til internettet. Prøv at åbne apple.com/dk i Safari på din iPhone, iPad eller iPod touch.
  2. Gå til iCloud.com på en Mac eller pc for at se, om du kan modtage e-mail til din iCloud-e-mail.
  3. Tryk på Indstillinger > [dit navn] > iCloud, og slå Mail til på din iPhone, iPad eller iPod touch. Hvis du bruger iOS 10.2 eller tidligere, skal du gå til Indstillinger > iCloud.
  4. Kontroller, at de nye data overføres til din enhed automatisk:
    • På din enhed med iOS 10 og nyere: Tryk på Indstillinger > Mail > Konti > Hent nye data, og slå Push til.
    • På din enhed med iOS 9 og tidligere: Tryk på Indstillinger > E-post, kontakter, kalendere > Hent nye data, og slå Push til.
    • Send derefter en e-mail til din konto for at se, om Push virker korrekt.
  5. Gå tilbage til Hent nye data. Tryk derefter på din iCloud-konto, og slå Push til. Hvis du har flere iCloud Mail-konti, kan du kun bruge Push med en enkelt konto ad gangen. Sørg for, at Push er slået til for din primære iCloud Mail-konto.
  6. Sluk enheden, og tænd den igen.

Hvis du stadig ikke kan sende eller modtage e-mail, skal du slå indstillingerne i trin 3, 4 og 5 fra og derefter slå dem til igen. 


Hvis du har brug for hjælp til at bruge iCloud til Windows


Få mere hjælp

Følg disse trin, hvis du har brug for hjælp til at sende eller modtage e-mail i programmet Mail på din Mac

Hvis du stadig har brug for hjælp, kan du kontakte iCloud-support.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: