Brug af Apple SIM-kort til iPad-modeller med Wi-Fi + Cellular

Med et Apple SIM-kort kan du nemt tilmelde dig et kortvarigt, langvarigt eller delt mobildataabonnement direkte på din iPad Pro, iPad Air 2 eller iPad mini 3 eller en nyere version med Wi-Fi + Cellular.

Find ud af, om du har et indbygget Apple SIM-kort eller et Apple SIM-kort

Find ud af, hvilken iPad-model du har, og kontroller, om den kan bruges med Apple SIM.

Indbygget Apple SIM-kort

Disse iPad-modeller* har et indbygget Apple SIM-kort:

  • iPad Pro 12,9" (2. generation) Wi-Fi + Cellular-model
  • iPad Pro 10,5" Wi-Fi + Cellular-model
  • iPad Pro 9,7" Wi-Fi + Cellular-model

Disse modeller har også en nano-SIM-kortholder, der understøtter nano-SIM-kort fra enhver operatør eller et eksisterende Apple SIM-kort, hvor der allerede er installeret et eller flere abonnementer.

Hvis du sætter et ubrugt Apple SIM-kort i en af disse modeller, benyttes det ikke. Alle nye abonnementer føjes til det indbyggede Apple SIM-kort. Hvis du sætter et ubrugt SIM-kort i en af disse modeller, får du besked om, at SIM-kortet ikke er kompatibelt, og at det anbefales, at du bruger det indbyggede Apple SIM-kort.

*Undtagen i Kina.

Apple SIM-kort

iPad (5. generation og nyere), iPad Pro (12,9"), iPad Air 2 og iPad mini 3 og nyere versioner med Wi-Fi + Cellular kan være leveret med enten et Apple SIM-kort eller en operatørs SIM-kort i SIM-kortholderen.

Hvis din iPad ikke leveres med et Apple SIM-kort, kan du købe et Apple SIM-kortsæt i en Apple Store-butik i Australien, Canada, Frankrig, Holland, Italien, Japan, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyrkiet, Tyskland eller USA.

Læs mere om, hvilke operatører der understøtter Apple SIM-kort

Med Apple SIM kan du vælge mobildataabonnementer fra udvalgte operatører i USA og i mere end 180 lande og områder i verden.

Sådan opretter du et mobildataabonnement

Hvis du befinder dig i et land eller et område med operatører, der understøtter Apple SIM, kan du oprette og administrere et mobildataabonnement direkte på din iPad. Gå til Indstillinger > Mobildata > Indstil mobildata for at få vist en liste over tilgængelige operatører.

Læs mere om det indbyggede Apple SIM-kort

Visse iPad Pro-modeller har både et indbygget Apple SIM-kort og en nano-SIM-kortholder. På denne måde kan du opretholde forbindelsen med et mobildataabonnement, når du er uden for et Wi-Fi-hotspot.

Hvis du køber din iPad Pro i en operatørs butik, kan du være begrænset til den pågældende operatørs mobildatanetværk. Nedenfor vises flere oplysninger, afhængigt af hvor du købte din iPad Pro:

  • USA:
    • Verizon (Verizon-detailbutikker): Det indbyggede Apple SIM-kort er ikke aktiveret. Du kan ikke bruge et nano-SIM-kort fra en anden operatør i nano-SIM-kortholderen.
    • AT&T (AT&T-detailbutikker): Det indbyggede Apple SIM-kort er låst til AT&T. Du kan bruge et nano-SIM-kort fra en anden operatør i nano-SIM-kortholderen. Kontakt AT&T for at få mere at vide om deres Carrier Reveal-program, så du kan aktivere Apple SIM-kortet for andre operatører.
  • Kina: Apple SIM-kort er ikke tilgængelige i Kina. SIM-kortholderen kan bruges med nano-SIM-kort fra en hvilken som helst operatør. Du kan købe et Apple SIM-sæt, der kan bruges i lande og områder, der understøtter Apple SIM-kort. Følgende sæt er tilgængelige i Apple Store-butikker i Australien, Canada, Frankrig, Holland, Italien, Japan, Schweiz, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tyrkiet, Tyskland og USA.
  • Japan: 
    • AU, DoCoMo, Softbank (købes i en operatørs detailbutik): Det indbyggede Apple SIM-kort og nano-SIM-kortholderen er låst til den operatør, der solgte dig din iPad. Uden for Japan kan du bruge det indbyggede Apple SIM-kort eller et nano-SIM-kort i SIM-kortholderen til at oprette et mobildataabonnement hos en anden operatør.
    • KDDI (KDDI-detailbutikker): Det indbyggede Apple SIM-kort er låst til KDDI i Japan. Nano-SIM-kortholderen er låst til den operatør, der solgte dig din iPad. Uden for Japan kan du bruge det indbyggede Apple SIM-kort eller et nano-SIM-kort i SIM-kortholderen til at oprette et mobildataabonnement hos en anden operatør. 
  • Storbritannien: EE (EE-detailbutikker): Det indbyggede Apple SIM-kort er låst til EE i Storbritannien. Uden for Storbritannien kan du bruge det indbyggede Apple SIM-kort til at oprette et mobildataabonnement hos en anden operatør. Nano-SIM-kortholderen er ikke låst.
  • Tyskland: DT (DT-detailbutikker): Det indbyggede Apple SIM-kort er låst til DT i Tyskland. Uden for Tyskland kan du bruge det indbyggede Apple SIM-kort til at oprette et mobildataabonnement hos en anden operatør. Nano-SIM-kortholderen er ikke låst.
Udgivelsesdato: