Gendannelse af Apple TV via iTunes

Læs mere om, hvad du skal gøre, hvis dit Apple TV ikke vil tænde efter en softwareopdatering.

Hvis der opstår et problem under en softwareopdatering af dit Apple TV, skal du tage stikket ud af dit Apple TV, sætte det i igen og gentage softwareopdateringen. Hvis du stadig har brug for hjælp med dit Apple TV, skal du prøve trinnene nedenfor.

Hvis du har et Apple TV 4K

Hvis der vises et  under softwareopdateringen af dit Apple TV 4K, skal du kontakte Apple-support.

Hvis du har et Apple TV (4. generation) eller en tidligere model

Hvis der vises et  under softwareopdateringen af dit Apple TV, kan du gendanne det via iTunes.

Du skal bruge nedenstående

  • En computer med iTunes
  • En hurtig internetforbindelse
  • Et USB-C-kabel til Apple TV (4. generation) eller et Micro-USB-kabel til Apple TV (3. generation eller ældre)

Hvis du ikke har det nødvendige udstyr til at kunne oprette forbindelse, skal du foretage en reservation i Genius Bar eller kontakte en Apple-autoriseret serviceudbyder.

Sådan gendanner du dit Apple TV

  1. Træk HDMI-kablet og strømkablet ud af dit Apple TV.
  2. Åbn iTunes på computeren. Kontroller, at du har installeret den seneste version.
  3. Tilslut et USB-C-kabel på bagsiden af dit Apple TV (4. generation). Brug et Micro-USB-kabel, hvis du har et Apple TV (2. eller 3. generation). Brug det korrekte kabel til din model, og sæt aldrig et lightning til USB-kabel i dit Apple TV.
  4. Slut den anden ende af USB-C- eller Micro-USB-kablet til en USB-port på din computer.
  5. På Apple TV (3. eller 4. generation): Tilslut strømkablet. På Apple TV (2. generation): Tilslut ikke strømkablet.
  6. I iTunes får du vist Apple TV-resumesiden. Hvis du ikke får vist Apple TV-resumesiden, skal du klikke på Apple TV-symbolet i øverste venstre hjørne.
  7. Klik på Gendan Apple TV. Du må ikke fjerne kabler under en igangværende gendannelse. Det afhænger af internetforbindelsens hastighed, hvor lang tid det tager at gendanne Apple TV.
  8. Når dit Apple TV er gendannet, skal du fjerne USB-C- eller Micro-USB-kablet og det evt. tilsluttede strømkabel. Sæt derefter igen HDMI-kablet og strømkablet i dit Apple TV.

Få hjælp

Hvis Apple TV ikke vises i iTunes, eller hvis du får vist fejlen Restore Error 1603 eller 1611, skal du kontrollere, at du bruger et USB-C- eller Micro-USB-kabel, der understøtter dataoverførsel. Kabler fra andre produkter eller andet tilbehør kan muligvis kun bruges til opladning af disse produkter (og ikke til at overføre data). Eller muligvis fungerer de kun sammen med det produkt, de blev solgt med. 

Hvis du ikke kan gendanne dit Apple TV, eller hvis du stadigvæk får vist skærmen Opret forbindelse til iTunes, skal du indlevere dit Apple TV i en Apple Store-butik eller hos en Apple-autoriseret serviceudbyder, hvor du kan få mere hjælp. Hvis garantien på dit Apple TV er udløbet, kan der blive opkrævet et servicegebyr for at få enheden undersøgt eller udskiftet.

Udgivelsesdato: