Aktivering af closed captions og undertekster på dit Apple TV

Hvis du vil kunne læse dialogen fra en video på dit Apple TV, kan du tænde for og tilpasse closed captions og undertekster.

Slå closed captions og undertekster til

Hvis der findes closed captions og undertekster til den valgte video, kan du finde dem i menuen Undertekster. Mens videoen afspilles:

  •  Apple TV 4K og Apple TV (4. generation): Skub ned på fjernbetjeningens Touch-overflade for at åbne infovinduet, og skub derefter til højre for at åbne vinduet Undertekster. Skub derefter ned, og vælg den ønskede mulighed. 
  • Apple TV (2. eller 3. generation): Hold Select nede på fjernbetjeningen i tre sekunder for at åbne fanen Undertekster. Vælg den ønskede mulighed. 

Du kan også hurtigt slå indstillingen closed captions på dit Apple TV 4K eller Apple TV (4. generation) til og fra. Bare tryk tre gange på fjernbetjeningens Touch-overflade, eller bed Siri om at slå dem til for dig.

Indstil closed captions og undertekster, som du ønsker

Du kan ændre dine indstillinger, så closed captions eller undertekster er slået til som standard. Sådan opdaterer du dine indstillinger:

  1. Gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed.
  2. Vælg Closed Captions og TH.

Skærmen Tilgængelighed: Closed Captions og TH

Tilpas stilen for dine closed captions og undertekster

  1. Gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed. 
  2. Vælg Format.
  3. Vælg et af de foruddefinerede formater: Standard, Stor tekst eller Klassisk.

Sådan opretter du din egen stil:

  1. Gå til Indstillinger > Generelt > Tilgængelighed. 
  2. Vælg Format. 
  3. Vælg Rediger formater > Nyt format eller Opret nyt format. Du kan også vælge at redigere et eksisterende format. 
  4. Skift tekstens skrift, størrelse og farve, og vælg baggrundens farve og gennemsigtighed. Der vises et eksempel på formatet.
  5. Tryk på Menu på din fjernbetjening for at gemme stilen.

format til closed captions

Brug closed captions og undertekster med iTunes og andre enheder

Der kan være indhold i iTunes Store, der ikke tilbyder closed captions eller undertekster. Læs mere om, hvordan du kan finde indhold i iTunes Store, der tilbyder closed captions og undertekster. 

Du kan også slå captions og undertekster til på dine andre enheder. Vælg din enhed på følgende liste for at få at vide hvordan:

 

Brug closed captions og undertekster i dine apps

Ikke alle apps indeholder spor med closed captions eller undertekster. Hvis du ikke kan se indstillinger for closed captions i en specifik app, skal du tjekke manualer og andet materiale for at se, om appen tilbyder disse funktioner. Du kan også kontakte udvikleren af appen for yderligere oplysninger.

Udgivelsesdato: