Nulstil eller gendan fabriksindstillingerne på dit Apple TV

Følg disse trin for at slette dataene på dit Apple TV, gendanne fabriksindstillingerne og fjerne alle oplysninger på det.

Nulstil dit Apple TV 4K eller Apple TV HD

  1. På dit Apple TV: Gå til Indstillinger, og tryk på System. Vælg Nulstil.

  2. Vælg en nulstillingsmulighed:

    • Nulstil: Dette er den hurtigste metode til at gendanne dit Apple TV til fabriksindstillingerne. Denne mulighed kræver ikke internetforbindelse.

    • Nulstil og opdater: Denne mulighed gendanner fabriksindstillingerne på dit Apple TV og installerer softwareopdateringer. Denne mulighed kræver internetforbindelse.

  3. Du må ikke afbryde strømmen til dit Apple TV, før nulstillingsprocessen er fuldført. Derefter kan du indstille dit Apple TV igen.

Nulstil eller gendan et Apple TV (3. generation) eller en tidligere model

  1. På dit Apple TV: Gå til Indstillinger, og tryk på Generelt. Vælg Nulstil.

  2. Vælg en af disse muligheder:

    • Nulstil alle indstillinger: Denne indstilling nulstiller dine indstillinger, herunder dine konti og konfigurationer.

    • Gendan: Denne mulighed gendanner fabriksindstillingerne på dit Apple TV og installerer softwareopdateringer. Denne mulighed kræver internetforbindelse.

  3. Du må ikke afbryde strømmen til dit Apple TV, før nulstillingsprocessen er fuldført. Derefter kan du indstille dit Apple TV igen.

Få hjælp

Udgivelsesdato: