Apple udgiver jævnligt softwareopdateringer (kaldet firmwareopdateringer), der forbedrer AirPort-basens ydeevne, sikkerhed og funktionalitet. Sådan sørger du for, at din base er opdateret.
Før du begynder
- Sørg for, at din base og Mac eller iOS-enhed (iPhone, iPad eller iPod touch) har forbindelse til internettet.
- Hvis din base er i gang med at lave en Time Machine-sikkerhedskopi eller deler en harddisk på dit netværk, skal du kontrollere, at ingen af dine enheder bruger den pågældende harddisk på dette tidspunkt. Under opdateringen af en AirPort-base er basen og netværkstjenesterne midlertidigt utilgængelige.
Sådan genstarter du din base
Åbn AirPort-værktøj på din Mac eller iOS-enhed, og følg derefter disse trin for at genstarte basen. Hvis du har mere end én base, skal din primære base genstartes sidst.
AirPort-værktøj viser en grafisk oversigt over dit Wi-Fi-netværk og eventuelle tilsluttede baser. Den primære base (i dette eksempel Hjem) har forbindelse til internettet via dit modem eller din router.
- Vælg basen i AirPort-værktøj, og indtast adgangskoden til basen, hvis du bliver bedt om det.
- På Mac: Gå til menulinjen, og vælg Base > Genstart.
- På iOS-enheder: Gå til AirPort-værktøj, tryk på basen, og tryk derefter på Rediger > Avanceret > Genstart base.
Hvis du ikke kan genstarte ved hjælp af AirPort-værktøj, skal du blot trække basens stik ud og sætte det i igen efter nogle få sekunder.
Sådan kontrollerer du, om der er firmwareopdateringer
- Når du har genstartet basen, skal du vælge den i AirPort-værktøj for at få vist oplysninger om den. Hvis du har mere end én base, skal du starte med den, der er længst væk fra din primære base.
- På Mac: Når der findes en tilgængelig opdatering, vises knappen Opdater i lokalmenuen Detaljer. Klik på knappen Opdater for at installere opdateringen.
- På iOS-enheder: Når der findes en tilgængelig opdatering, vises et mærke med et tal på skærmen Detaljer ved siden af Version. Tryk på Version, og tryk derefter på Hent og installer.
- Basen genstarter automatisk, når opdateringen er installeret. Gentag disse trin for eventuelle andre baser, du bruger. Opdater din primære base sidst.
Seneste opdateringer
Base | Firmware* | Sådan installerer du firmwaren |
---|---|---|
AirPort Time Capsule 802.11ac AirPort Extreme 802.11ac |
Version 7.7.9 |
|
AirPort Time Capsule 802.11n AirPort Extreme 802.11n |
Version 7.6.9 |
|
AirPort Express 802.11n | Version 7.8 |
|
AirPort Express
|
|
|
* Kun oplysninger. Brug Airport-værktøj til at downloade og installere firmware.
** På Mac-computere med OS X Mountain Lion eller Lion: Brug AirPort-værktøj 6.3.1. På computere med Snow Leopard eller Leopard: Brug Airport-værktøj 5.6.1, som understøtter 802.11n-modeller og den originale AirPort Express.
Læs mere
- Læs mere om, hvordan du tjekker, om der er Wi-Fi-problemer på din Mac eller iOS-enhed.
- Nogle basefunktioner er kun tilgængelige, når du administrerer dit Wi-Fi-netværk fra det seneste operativsystem til din Mac eller iOS-enhed.
- Hvis en af dine netværksenheder ikke er kompatibel med den opdaterede firmware, kan du muligvis geninstallere den gamle firmware. På Mac: Klik på basen i AirPort-værktøj, og Alternativ-klik derefter på firmwarens versionsnummer. På iOS-enheder: Tryk på basen i AirPort-værktøj, og gå derefter til Version > Ældre versioner.