Forlad Familiedeling

Læs mere om, hvordan du kan forlade eller blive fjernet fra en familiegruppe, og hvad der sker, når du holder op med at bruge Familiedeling. Hvis du er familiearrangør, kan du til enhver tid fjerne personer eller helt opløse familiegruppen.

Sådan forlader du din familiegruppe

Alle familiemedlemmer over 13 år* kan fjerne sig selv fra en familiegruppe.

På din iPhone, iPad eller iPod touch:

  1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > Familiedeling. Hvis du bruger iOS 10.2 eller en tidligere version, skal du gå til Indstillinger > iCloud > Familie.
  2. Tryk på [dit navn].
  3. Tryk på Forlad familie.
     

På din Mac:

  1. Gå til Apple-menuen > Systemindstillinger > iCloud > Administrer familie.
  2. Klik på [dit navn].
  3. Klik på knappen Fjern (—) i nederste venstre hjørne.
     

Når du forlader Familiedeling, mister du adgangen til de delte køb eller tjenester, der deles i familiegruppen.

Sådan fjerner du en anden person fra familiegruppen

Familiearrangøren kan fjerne en hvilken som helst person over 13 år* fra familiegruppen. Hvis du har brug for det, kan du overføre et barn til en anden familie.
 

På din iPhone, iPad eller iPod touch:

  1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > Familiedeling. Hvis du bruger iOS 10.2 eller en tidligere version, skal du gå til Indstillinger > iCloud > Familie.
  2. Tryk på navnet på det familiemedlem, du vil fjerne.
  3. Tryk på Fjern.

På din Mac:

  1. Gå til Apple-menuen > Systemindstillinger > iCloud > Administrer familie.
  2. Klik på navnet på det familiemedlem, du vil fjerne.
  3. Klik på knappen Fjern (—) i nederste venstre hjørne.

 

Sådan opløser du en familiegruppe

Når familiearrangøren slår Familiedeling fra, fjernes alle familiemedlemmer fra gruppen med det samme. Hvis der er børn under 13 år* i familiegruppen, skal du overføre dem til en anden familie, før du kan opløse din egen familiegruppe.
 

På din iPhone, iPad eller iPod touch:

  1. Gå til Indstillinger > [dit navn] > Familiedeling. Hvis du bruger iOS 10.2 eller en tidligere version, skal du gå til Indstillinger > iCloud > Familie.
  2. Tryk på dit navn som arrangør.
  3. Tryk på Stop familiedeling.

På din Mac:

  1. Gå til Apple-menuen > Systemindstillinger > iCloud > Administrer familie.
  2. Klik på dit navn som arrangør.
  3. Klik på knappen Fjern (-) i nederste venstre hjørne.

Arrangøren beholder familiekalenderen, påmindelser og fælles fotoalbum på kontoen. Arrangøren kan dele indholdet igen med individuelle familiemedlemmer. Læs mere om, hvordan du kan dele kalendere og påmindelser.

Hvad sker der med indholdet, når du stopper med at dele?

Når du forlader Familiedeling, fjernes dit Apple-id fra familiegruppen, og du vil ikke længere have adgang til de tjenester, der bliver delt af familien. Dette kan omfatte et familieabonnement på Apple Music eller en delt iCloud-lagringsplads. Du stopper med at dele lokaliteter med dine familiemedlemmer, og dine enheder fjernes fra familiens Find min iPhone-liste. Hvis din familie deler køb fra iTunes, iBooks og App Store, stopper delingen af køb øjeblikkeligt, og du har ikke længere adgang til køb, der er foretaget af andre familiemedlemmer.

Indhold, som familien har delt med dig, fjernes ikke automatisk fra enheden. Du kan købe indholdet igen eller fjerne det for at frigøre plads på enheden. Hvis du har downloadet en app fra et familiemedlems købsoversigt, og du har foretaget køb i appen, skal du selv købe appen for at beholde adgangen til dine køb i appen.

Musik, film, tv-udsendelser, bøger og apps med DRM-beskyttelse, som du tidligere har downloadet fra familiemedlemmers samlinger, kan ikke længere bruges, og andre familiemedlemmer kan heller ikke bruge indhold, der er downloadet fra din samling.

Du beholder køb, der blev startet, mens du var en del af familiegruppen. Hvis arrangøren betalte for løbende abonnementer, skal du fremover selv betale for dem med en gyldig betalingsmetode på din konto. Læs mere om, hvordan du føjer et kredit- eller debetkort til din iTunes Store-konto.

Hvis du deler et fotoalbum, en kalender eller påmindelser med familiemedlemmer, deler du dem ikke længere. Hvis du vil fortsætte med at bruge Familiedeling, men ikke ønsker at dele visse funktioner med din familie, kan du i stedet afmelde abonnementet på dem i appen Fotos, Kalender eller Påmindelser på din enhed eller på iCloud.com.

Læs mere

Familiedeling kræver, at der logges på iCloud og iTunes med et personligt Apple-id. Musik, film, tv-udsendelser og bøger kan downloades på op til 10 enheder pr. konto, hvoraf de fem kan være computere. Du skal have iOS 8 eller en nyere version og OS X Yosemite eller en nyere version for at kunne indstille eller deltage i en gruppe med Familiedeling. Ikke alt indhold er frigivet til Familiedeling. Indhold kan skjules af familiemedlemmer, og skjult indhold kan ikke downloades. Indhold, der er downloadet hos familiemedlemmer eller købt via indløsningskoder, er ikke omfattet af Spørg før køb.

* Aldersbegrænsningen afhænger af land og område.

Udgivelsesdato: