Skærm til MacBook Neo
Før du begynder
Advarsel
Læs Batterisikkerhed, og følg retningslinjerne for arbejdsområde og batterihåndtering, før du begynder.
Fjern følgende dele, før du begynder:
Værktøj
Justerbar momentnøgle (0,3-1,2 Nm)
Nylonværktøj (sort pind)
Torx Plus 8IP 25 mm-bit
Se en komplet liste over værktøj, der kræves til alle reparationer.
Forsigtig
Hvis du udskifter denne del, anbefales det at køre Reparationsassistent for at afslutte reparationen. Reparationsassistent er tilgængelig på enheden, når du har gennemført alle genmonteringstrin.
Vigtigt
Kassér skruerne i henhold til de lokale retningslinjer for genbrug.
Fjernelse
Bemærk: Hvis du allerede har gennemført trinnene til afmontering, skal du fortsætte til genmontering.
Vip låsestangen på enden af flexkablet til skærmen op. Skub derefter enden af flexkablet ud af stikket.

Vip låsestangen på enden af flexkablet til kameraet/sensoren til omgivende lys (ALS)/skærmen op. Skub derefter enden af flexkablet ud af stikket.

Løft flexkablet til kameraet/ALS/skærmen fra skumkantbeskyttelsen.

Åbn skærmen helt, og anbring computeren med forsiden nedad på en ren overflade med skærmen hængende ned over bordets kant.

Brug den justerbare momentnøgle (0,3-1,2 Nm) og 8IP-bitten til at fjerne de fire 8IP-skruer (923-14184) fra skærmhængslerne. Hold skærmen på plads, mens du fjerner skruerne.
Forsigtig: Genmonter ikke skruerne ved genmontering. En ny skærm leveres med nye skruer.

Løft skærmen op, indtil hængslerne er frigjort fra kanten af topkabinettet. Fjern derefter skærmen.

Genmontering
Sørg for, at skærmhængslerne flugter med skruehullerne i topkabinettet, når du sænker skærmen på plads.

Brug den justerbare momentnøgle (0,3-1,2 Nm) og 8IP-bitten til delvist at installere de fire nye 8IP-skruer (923-14184) i skærmhængslerne.
Forsigtig: Brug nye skærmskruer til genmontering. De nye skruer følger med en ny skærm, et nyt tastatur eller et nyt topkabinet.


Luk skærmen, og stil computeren på kanten. Juster skærmen, indtil den flugter med topkabinettet.

Indstil momentværdien på den justerbare momentnøgle til 1,1 Nm. Brug derefter den justerbare momentnøgle og 8IP-bitten til at installere de fire nye 8IP-skruer helt i skærmhængslerne i den viste rækkefølge.

Skub enden af flexkablet til skærmen ind i stikket. Vip derefter låsestangen ned.

Skub enden af flexkablet til kameraet/ALS/skærmen ind i stikket. Vip derefter låsestangen ned.

Tryk flexkablet til kameraet/ALS/skærmen ind i skumkantbeskyttelsen.

Genmonter følgende dele for at fuldføre genmonteringen:
Vigtigt
Afhængigt af den udskiftede del er Reparationsassistent muligvis tilgængelig på enheden til at fuldføre reparationen. Få at vide, hvordan du starter Reparationsassistent.