Video med 180 graders visning, 360 graders visning og bredt synsfelt på Apple Vision Pro

visionOS 26 introducerer indbygget understøttelse af videoformater, der tilbyder 180 graders visning, 360 graders visning og bredt synsfelt, når der optages med understøttede kameraer.

Understøttede kameraer

Disse kameraer optager eller eksporterer video ved hjælp af forskellige kamerafunktioner og synsfelter. Hvis kameraet har en Apple APMP-profil (Projected Media Profile) i videoens metadata, afspiller Apple Vision Pro videoen med den korrekte formatering. Hvis kameraet ikke har denne profil, kan det indeholde andre metadata, der kan hjælpe din Apple-enhed med at optimere videoen for at opnå forbedret kvalitet. Du kan få mere at vide om kameraets nuværende eller fremtidige understøttelse af APMP ved at kontakte kameraproducenten.

  • Canon EOS VR

  • GoPro HERO11 og nyere

  • GoPro Max

  • Insta360 Ace Pro 1 og 2

  • Insta360 X4 og X5

Se videoen på Apple Vision Pro

Kræver visionOS 26 eller nyere

  1. På din Mac skal du kopiere videoen til iCloud Drive eller bruge AirDrop til at sende den til din Apple Vision Pro.

  2. Åbn appen Arkiver på din Apple Vision Pro, og tryk derefter på videoen for at åbne den i et Vis-vindue. (Hvis videoen i stedet åbnes i en app, skal du knibe og holde videoarkivet i appen Arkiver. Tryk på Åbn med i de indstillinger, der vises, og tryk derefter på Se eksempel med Vis).

  3. Hvis videoen ikke har Apple Projected Media Profile, bliver du muligvis bedt om at optimere den for at opnå forbedret kvalitet. Vælg en mulighed:

    • Konverter denne video: Optimer kun denne video, før du afspiller den.

    • Konverter altid videoer: Optimer denne video, før du afspiller den, og optimer automatisk andre ikke-konverterede videoer, når du åbner dem fra appen Arkiver.

    • Ikke nu: Afspil videoen uden at optimere den.

  4. Videoen begynder at afspille. Hvis du vil fordybe dig i videoen, skal du trykke på knappennull i øverste venstre hjørne af videovinduet.

  5. Når du lukker en konverteret video, bliver du bedt om at gemme den enten som en ny video eller som en erstatning for den oprindelige video. Hvis du gemmer den som en ny video, gemmes den i mappen Overførsler i appen Arkiver.

Hvis videokvalitet eller formatering ikke er som forventet

  • Sørg for at åbne videoen direkte fra appen Arkiver, ikke Fotos. I Fotos på Apple Vision Pro kan du knibe og holde videoen i dit bibliotek, trykke på Del i de muligheder, der vises, og derefter trykke på Gem i Arkiver.

  • Tillad, at videoen optimeres, hvis du bliver bedt om det.

  • Hvis videoen er meget forvrænget eller ikke afspilles i god tilstand:

    • Hvis du ikke blev bedt om at optimere videoen, skal du kontakte kameraproducenten for at finde ud af, hvordan du optager eller eksporterer video, der er kompatibel med Apple Projected Media Profile.

    • Prøv at optage eller eksportere videoen ved hjælp af en anden kamerafunktion, da den aktuelle kamerafunktion muligvis ikke understøttes.

  • Hvis videoen er sløret, er den muligvis blevet optaget eller eksporteret i lav opløsning. Skærmene i høj kvalitet i Apple Vision Pro kan afsløre manglerne ved video i lav opløsning.

  • Hvis videoen ikke afspilles jævnt, kan du prøve at optage videoen med en højere billedfrekvens (billeder pr. sek.).

  • Installer de seneste softwareopdateringer til visionOS 26 eller nyere, opdateringer til kameraets firmware og opdateringer til den software, du bruger til at eksportere videoen.

  • Prøv at bruge en tredjepartsapp til at afspille videoen. App Store til Apple Vision Pro tilbyder apps, der understøtter en række mere specialiserede videoformater, herunder nogle, der ikke som standard understøttes af Apple Vision Pro. Du kan finde sådanne apps ved at søge efter “VR-videoafspiller” i App Store.

Optimer videoen på Mac (valgfrit)

Hvis videoerne fra dit kamera altid kræver optimering, er det muligvis nemmere at optimere dem på Mac, før du åbner dem på Apple Vision Pro.

  1. Flyt eller gem videoen i en mappe i Finder. Hvis videoen findes i biblioteket Fotos, skal du trække den fra Fotos til Finder.

  2. Ctrl-klik på videoen i Finder, og vælg derefter Tjenester > Kod valgte videoarkiver i den lokalmenu, der vises.*

  3. Vinduet Kod medie åbnes. I menuen Indstilling i det pågældende vindue skal du vælge en indstilling, der bruger et af følgende formater. Det giver den mest effektive afspilning på Apple Vision Pro:

    • Mv-HEVC til stereoskopiske videoer med "3D"

    • HEVC til alle andre videoer

  4. Klik på Fortsæt for at begynde kodning.

  5. Kopiér den netop kodede video til iCloud Drive på din Mac, eller brug AirDrop til at sende den til din Apple Vision Pro. Du kan derefter åbne videoen fra appen Arkiver på din Apple Vision Pro.

Få mere at vide

* Hvis du ikke kan se disse indstillinger, skal du vælge Systemindstillinger i Apple-menuen , klikke på Tastatur i indholdsoversigten og derefter klikke på Tastaturgenveje til højre. Klik på Tjenester i indholdsoversigten, og vælg derefter Arkiver & mapper til højre.

Udgivelsesdato: