Hvis et mediearkiv ikke åbnes eller afspilles på din Apple-enhed

Hvis mediearkivet bruger et ældre eller specialiseret lyd-, video- eller billedformat, understøttes det muligvis ikke på din enhed, eller det kan kræve anden software.

Apple-apps såsom Fotos, iMovie, Safari, Keynote og QuickTime Player fungerer med mange medieformater. Nogle apps foretrækker specifikke formater, men de fleste formater fungerer i de fleste apps uden yderligere software. Ældre eller specialiserede formater fungerer muligvis ikke som forventet, hvis din enhed, dets operativsystem eller den app, du bruger, ikke understøtter arkivformatet.

Installer alle tilgængelige softwareopdateringer på din enhed, f.eks. macOS-opdateringer til Mac og iOS- eller iPadOS-opdateringer til iPhone eller iPad. Hvis du bruger en medieapp, som du har hentet fra App Store, kan du tjekke App Store for opdateringer til den pågældende app.

Hvis du stadig ikke kan se arkivet, når du har opdateret softwaren, og du er sikker på, at arkivet er ubeskadiget, skal du søge på internettet eller i App Store efter et andet medieprogram, der understøtter arkivformatet. Du kan søge efter navnet på medieformatet, hvis du kender det. Så er det formentlig nemmere at finde en relevant app. Eller søg efter arkivtypenavnet. Det er de bogstaver, der vises efter arkivnavnet, f.eks. .avi, .wmv, eller .mkv. På Mac kan du muligvis identificere formatet ved at vælge arkivet i Finder og derefter trykke på Kommando-I for at åbne et infovindue: Formatet vises muligvis efter mærket Type, f.eks. "Type: Matroska-videoarkiv".

Læs mere

Oplysninger om produkter, der ikke er produceret af Apple, eller uafhængige websteder, der ikke styres eller testes af Apple, leveres uden Apples anbefaling eller godkendelse. Apple påtager sig intet ansvar, hvad angår valg, ydeevne eller brug af websteder eller produkter fra andre producenter. Apple giver ingen erklæringer med hensyn til nøjagtigheden eller pålideligheden af websteder fra andre producenter. Kontakt producenten for at få flere oplysninger.

Udgivelsesdato: