Brug af HEIF- eller HEVC-medier på Apple-enheder

Opgrader til iOS 11 eller en nyere version eller macOS High Sierra eller en nyere version for at se, redigere eller dublere HEIF- eller HEVC-medier, der er optaget med en iPhone eller iPad.

iOS 11 og macOS High Sierra introducerede understøttelse af følgende medieformater, der er de nye branchestandarder:

  • HEIF (High Efficiency Image File Format) til billeder

  • HEVC (High Efficiency Video Coding), også kendt som H.265, til videoer

HEIF og HEVC giver bedre komprimering end JPEG og H.264, så de optager mindre lagringsplads på dine enheder og i iCloud-fotos, men du får samme visuelle kvalitet.

Hvis du vil kunne se, redigere eller dublere HEIF- og HEVC-medier fuldt ud på din enhed, skal du opgradere til den nyeste version af iOS 11 eller en nyere version eller macOS High Sierra eller en nyere version.

Optagelse af disse medier

Følgende enheder kan optage medier i HEIF- eller HEVC-format, når du bruger iOS 11 eller en nyere version eller iPadOS. Andre enheder kan få vist, redigere eller dublere dette medie med begrænsninger, hvis du bruger iOS 11 eller en nyere version, iPadOS eller macOS High Sierra eller en nyere version.

  • iPhone 7 eller iPhone 7 Plus eller en nyere model

  • iPad (6. generation) eller en nyere model

  • iPad Air (3. generation) eller en nyere model

  • iPad mini (5. generation) eller en nyere model

  • iPad Pro (10,5"), iPad Pro (11") og iPad Pro 12,9" (2. generation) eller en nyere model

Læs om, hvordan du finder ud af, hvilken iPhone-model eller iPad-model du har.

Selvom det anbefales at optage i HEIF- og HEVC-format, kan du indstille disse enheder til at optage medier i ældre formater, der generelt er kompatible med andre enheder og operativsystemer:

  1. Gå til Indstillinger > Kamera.

  2. Tryk på Formater.

  3. Tryk på Mest kompatible. Denne indstilling er kun tilgængelig på enheder, som kan optage medier i HEIF- eller HEVC-format, og kun når du bruger iOS 11 eller en nyere version eller iPadOS.

  4. Alle nye billeder og videoer bruger herefter JPEG- eller H.264-format. Vælg High Efficiency for at bruge de pladsbesparende HEIF- og HEVC-formater igen.

Arbejde med disse medier

Understøttelsen af HEIF og HEVC er indbygget i iOS 11 og nyere versioner, iPadOS og macOS High Sierra og nyere versioner, så du kan få vist, redigere eller dublere medierne i forskellige apps, herunder Fotos, iMovie og QuickTime Player.

På visse ældre enheder påvirkes understøttelsen af HEVC af videoens opløsning og billedfrekvens (bps). Opløsninger på 1080p eller lavere og billedfrekvenser på 60 bps eller lavere er mere kompatible med ældre enheder. Hvis du vil reducere opløsningen og billedfrekvensen, som din optagelsesenhed bruger til at optage video, skal du gå til Indstillinger > Kamera > Optag video samt Indstillinger > Kamera > Optag slowmotion.

Hvis du bruger iCloud-fotos med iOS 10 eller macOS Sierra, vises der muligvis et advarselssymbol No alt supplied for Image i øverste højre hjørne af billedet eller videoen eller en advarsel. Hvis du vil kunne se, redigere eller dublere HEIF- og HEVC-medier fuldt ud på din enhed, skal du opgradere til iOS 11 eller en nyere version eller macOS High Sierra eller en nyere version.

Deling og konvertering af dette medie

Hvis du deler dette medie via iCloud-fotos, bevares mediernes originale format, opløsning og billedfrekvens. Hvis din enhed ikke fuldt ud kan vise, redigere eller dublere HEIF- eller HEVC-medier i iCloud-fotos eller altid viser dem i en lavere opløsning, skal du opgradere til iOS 11 eller en nyere version eller macOS High Sierra eller en nyere version.

Hvis du deler medier vha. andre metoder, f.eks. AirDrop, Beskeder eller e-mail, kan de automatisk blive delt i et mere kompatibelt format, f.eks. JPEG eller H.264, afhængigt af om modtagerenheden understøtter det nye medieformat.

Hvis du vil konvertere HEIF- og HEVC-medier manuelt, kan du eksportere dem til et andet format fra en Apple- eller tredjepartsapp. Eksempel:

  • Hvis du åbner et HEIF-billede i Fotos eller Billedfremviser på din Mac, skal du vælge Arkiv > Eksporter og derefter vælge et format, f.eks. JPEG eller PNG, før du gemmer.

  • Hvis du åbner en HEVC-video i QuickTime Player på din Mac, skal du vælge Arkiv > Eksporter som. I dialogboksen, der åbnes, skal du bruge lokalmenuen til at skifte fra Mindre arkivstørrelse (HEVC) til Større kompatibilitet (H.264), før du klikker på Gem. Hvis du ser et HEVC-afkrydsningsfelt i stedet for en lokalmenu, skal du blot fjerne markeringen af afkrydsningsfeltet, før du gemmer.

Import af disse medier via USB

Når du importerer HEIF- eller HEVC-medier fra en tilsluttet iPhone eller iPad til Fotos, Billedoverførsel eller en pc, konverteres mediet muligvis til JPEG eller H.264. Hvis du ikke ønsker, at det konverteres, skal du gå til Indstillinger > Fotos på din enhed, rulle ned og derefter trykke på Bevar originaler.

Udgivelsesdato: